Åben By

Åben By i Vores Randers foregik lørdag 24. maj 2014. Dagen er en åben invitation til alle i landet, der har lyst til at opleve mulighederne i Randers, nyde den smukke gamle købstad ved Gudenåen, snuse til kulturoplevelser, opleve den store virksomheds- og jobmesse, bruge den bynære natur og være med i oplevelserne på byens Rådhustorv.

I samarbejde med ejendomsmæglere er der åbent hus i et bredt udsnit af byens boliger og lejligheder til salg, ligesom man kan besøge både udstykninger til erhverv og privatboliger.

Arrangementet er for familier, jobsøgende, studerende, erhvervsdrivende, boligsøgende, iværksættere og alle dem, der bare ønsker sig spændende og hyggelige oplevelser på en køn forårsdag i smukke omgivelser.

Vores Randers

Vi byder indenfor og udenfor til landets største åben hus arrangement: Åben By i Vores Randers.

Arrangementet er et samarbejde mellem Randers Kommune, Erhverv Randers, Visit Randers, Eventsekretariatet og Randers Amtsavis.