På sporet ved Albæk Møllebæk

Ved regnvandsbassinet ved Vangvejen i Harridslevs sydlige udkant ligger sporet ved Albæk Møllebæk og tilbyder en frisk rundtur langs, over og omkring Albæk Møllebæk. Skulle du have mod på det, ligger der god times frisk forårsluft og venter forude, hvad enten du vælger den gule rute på 2,5 kilometer eller den røde på ca. 3,5 kilometer.

04. maj 2016 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Sporene ved Albæk Møllebæk går gennem morænelandskabet sydøst for Harridslev - et landskab som er skabt ved afslutningen af den sidste istid. Slugten, som møllebækken løber i, er en smeltevandskløft, der har skåret sig ned under isen ved afslutningen af istiden.

Varieret naturoplevelse
Ude på sporet er landskabet varieret. Her er spredt bevoksning med træer, store åbne vidder og den smukke slugt med den rislende møllebæk. Alt efter årstiden kan du opleve vilde planter og kulturplanter, græs og landbrugsafgrøder. Optimale betingelser for vildt som hare, fasan, ræv, rådyr, rovfugle som musvåge og tårnfalk, en lang række småfugle og trækkende vadefugle og ænder.

Hvor sporet starter bliver møllebækken til et åbent vandløb lige syd for regnvandsbassinet. Her vokser der sommer og efterår en tæt bestand af foderkulsukker - en plante der i slutningen af 1800-tallet blev dyrket som foderafgrøde på grund af sin kraftige vækst.

Ellesump
I smeltevandskløftens begyndelse vokser der mange rødel. De vokser typisk der, hvor der er vand i bevægelse i jorden. Elletræet samarbejder med nogle særlige bakterier, der kan binde luftens kvælstof. Træet er derfor i stand til selv at danne et af de vigtigste næringsstoffer, det skal bruge for at vokse.

Det er tydeligt, at biodiversiteten trives langs møllebækken. Elletræerne bliver ikke længere hugget omkuld og snittet til træskobunde, men får hele cyklussen med og ender først som ”spættetræer” og siden som dødt ved i ellesumpen.

Vand fra tre verdenshjørner
Hvor det gule spor slår et knæk mod vest er der god udsigt over smeltevandskløften og dens sider mod syd. Her er en karakteristisk overdrevsvegetation med vissent græs og enkeltstående tjørne. Tjørnene og en enlig mirabelle er de eneste træer, som har kunnet modstå kreaturernes afgræsning. Men bare vent. Om føje tid blomstrer her både gøgeurt og engblommer.

I bunden af smeltevandskløften er der mulighed for at få testet fodtøjets vandgennemtrængelighed. Her slutter kildevæld sig til Albæk Møllebæk fra øst og vest, og ordet trampesti bør ikke tages for bogstaveligt. Her er lette, hurtige skridt fra ellerod til ellerod eller et let tråd henover visne grene at foretrække. Her halvvejs på ruten er der ikke meget sjov ved at skulle tilbage efter gummistøvler.

Fredede diger med udsigt
Fra smeltevandskløften og op mod Vangvejen følger det gule spor et dige - og på den anden side af Vangvejen endnu et. Digerne stammer fra tiden omkring udskiftningen i 1780. De blev etableret omkring de nye jordlodder, der blev udlagt til de nu selvejende landmænd. De tilbageblevne diger, der nu er fredede efter naturbeskyttelsesloven, var beregnet til at holde dyrene inde på marken.

Hvor det gule spor krydser diget og drejer tilbage mod Harridslev, er man hele 45 meter oppe i landskabet og har på klare dage udsigt over Randers.

Harridslev kan spores tilbage til middelalderen, men der har formentlig været bebyggelse på stedet tidligere.

Mens mange danske bønder blev selvejere efter udskiftningen af gårdene i 1780, skiftede man i Harridslev blot ejer og kom til at høre under Støvringsgård Kloster. Først 100 år senere blev bønderne i Harridslev selvejere.

Indtil først i 1960’erne bestod Harridslev blot af en klynge gårde. Herefter begyndte byen at vokse til sin nuværende form. Harridslev Kirke er fra 1200-tallet.

 Fotos fra foråret 2015