Signalkrebs bekæmpes på tredje sæson

”Pas på, her bliver det lidt dybt,” lyder det fra Tilly! Jo tak, det har jeg bemærket. Og bunden er også blød! Nu og da flugter vandspejlet overkanten af mine waders, mens jeg kæmper for at holde kameraet oven vande. Indiana Jones ruller for mit indre øje, mens Tilly Johanson og to nytteaktivister, Michael Mortensen og Morten Mikkelsen, kæmper sig frem gennem Alling Å nedstrøms Røde Bro på jagt efter seksbenede aliens med klosakse, som har invaderet os fra Nordamerika.

17. september 2014 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

”Det er tredje sæson, vi er i gang med i Alling Å. Vi starter normalt jagten på signalkrebsen i maj og slutter i oktober. Jagtsæsonen slutter, når der så meget vand, at vi ikke kan gå her mere,” fortæller Tilly Johanson.

Da Tilly, Michael og Morten tømmer den sidste af deres 28 ruser for signalkrebs runder dagens fangst 128. På én dag og på en kun 1,4 kilometer lang strækning af Alling Å nedstrøms Røde Bro ved Clausholm Slot. Der skal meget hovedregning til for at anslå, hvad det løber op i over hele fiskesæsonen på den 4 kilometer lange strækning af Alling Å, hvor signalkrebsene er flest. Et forsigtigt slag på tasken giver mindst 40.000 signalkrebs på årsbasis - eller ca. samme antal, som blev opfisket på denne hårdest ramte strækning af Alling Å i signalkrebseprojektets første bekæmpelsesperiode fra 1. august 2009 til 1. november 2010.

En umulig opgave
”Bekæmpelsen af signalkrebsen har vist sig at være meget større udfordring, end vi havde forventet. Allerede efter det første år stod det klart, at udbredelsen og dominansen af signalkrebs i Alling Å var meget større, end den indledende undersøgelse viste. Efter andet år måtte vi erkende, at det var en umulig opgave at tro på, at vi kunne udrydde signalkrebsen. Det vi håbede var, at vi kunne reducere bestanden ved effektiv bekæmpelse, opfiskning, udsætning af rovfisk og flodkrebs. Det viste sig desværre, at det ikke var nok,” siger Randers Kommunes biolog Hanne Wind-Larsen, som er med i styregruppen for projektet.

Hanne Wind-Larsen tror på, at der med de mængder signalkrebs, der er opfisket, er sket en vis reduktion, ligesom projektet har medvirket til at forhindre udvandring til andre vandløb.

”Når jeg ser tilbage på projektet i dag, tror jeg, at det største, vi har opnået er, at der er blevet sat fokus på invasive arter, og at vi i samarbejde med de frivillige, som er med i projektet, har fået udviklet vores opfiskningsmetoder.”

Signalkrebs på dagsordenen
Hanne Wind-Larsen beklager, at det ikke er lykkedes at få signalkrebsen sat på dagsordenen i lovgivningsarbejdet:

”Det er fortsat lovligt at handle med levende signalkrebs og udsætte dem i kunstigt anlagt og lovligt bestående akvakulturbrug, bare de er behørigt afgitret. Ja, jeg har sågar set levende signalkrebs hos en fiskehandler. Og så er vejen til et privat lille vandhul ikke lang. Det er for mig at se helt uforsvarligt, og jeg tror, at det vil være en stor hjælp for naturen, hvis det blev forbudt at handle med levende signalkrebs,” siger biologen, som også er fortaler for, at der laves en national handlingsplan for flodkrebsen, så dens eksistens i vores vandløb kan sikres”.

”At vi kun i år har fået tilladelse til at fiske for ét år er formentlig, fordi der er ved at ske en revision af lovgivningen. Hvis der fortsat er interesse blandt frivillige, tror jeg ikke på, at opfiskning af signalkrebsen vil ophøre. Vi har i vores tilladelse fra Naturstyrelsen fået som vilkår, at vi skal teste forskellige fælder. Vores resultater vil vise, hvilke fælder der er mest effektive og samtidig mindst skadelige over for andre dyrearter.”

Hanne Wind-Larsen oplyser, at de frivillige, som er med til at bekæmpe signalkrebsene, er meget påpasselige med, at der ikke sker overdragelse af levende signalkrebs, ligesom det heller ikke er lovligt at sælge de kogte signalkrebs til andre.

”De er også meget opmærksomme på, at indfangede flodkrebs genudsættes, og at det registreres i indberetningerne, hvor de er fanget. Hensigten med LAG midlerne var netop at inddrage de lokale og gøre dem opmærksomme på signalkrebsen og dens adfærd og registrere dens udbredelse. Det er så rigeligt sket, og de frivillige har så til gengæld en vis glæde af deres kogte fangster,” slutter Hanne Wind-Larsen.

Du kan læse mere om signalkrebseprojektet her

Samarbejde om bekæmpelsen
Dansk Center for Vildlaks på Brusgård koordineret de to første år bekæmpelsen af den invasive signalkrebs i Alling Å systemet for de 4 Alling Å kommuner.

Projektet blev sat i værk i juli 2009 som et grønt partnerskab mellem Naturstyrelsen, lokale Aktionsgrupper, flere organisationer og de 4 kommuner bl.a. finansieret af puljen til bekæmpelse af invasive arter under Naturstyrelsen, LAG-midler og midler fra kommunerne.

Selve signalkrebsebekæmpelsen bliver udført og koordineret af Knud Erik Vindum, nu tidligere fiskemester fra Danmarks Center for Vildlaks, i samarbejde med et dusin lokale frivillige og lodsejere samt Tilly Johanson og hendes nytteaktivister fra Randers Kommune.

Bag signalkrebseprojektet står Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, Naturstyrelsen, Randers Kommune, Favrskov Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, LAG Randers, Favrskov og Djursland, Randers Sportsfisker Klub, DN Randers og Favrskov samt Alling Å Lodsejerlaug.