Rundt om Gudenå

Helt tilbage fra oldtiden har Gudenåen været én af Jyllands hovedveje. På trods af mange fald og forhindringer har det nok været lettere at transportere ting ad vandvejen end gennem et vildnis med elendige veje hvis ikke helt uden.

Amtmand Hoppes Bro i Langå

15. april 2015 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

I gamle retsprotokoller er fundet vidnesbyrd om pramfart helt tilbage i 1400-tallet. Kong Christoffer af Bayern bekendtgjorde dengang, at "trækkarle havde lov til at slæbe pramme op langs åen med tov".  

I den første del af 1800-tallet anlagde man den første træksti til pramdragere.

Efterhånden blev pramfolkene dygtigere, og der blev anlagt tørvefabrikker og teglværker langs åen, der udviklede sig til egnens hovedtrafikåre for både varer og passagerer.

Med anlæggelsen af Silkeborg Papirfabrik og oprettelsen af en handelsplads nåede pramfarten sin storhedstid. I 1851-52 opnåede man en bevilling på finansloven til uddybning af åen og anlæggelsen af en ordentlig trækvej. Denne trækvej er i dag udlagt som gangsti med offentlig adgang og er bestemt spadsereturen værd med det rige plante- og dyreliv, man kan opleve langs åen.

På Nørre Å har der ligesom på Gudenåen været drevet pramfart, der har været af væsentlig betydning for tidligere tiders transport og industri.

Pramfarten kulminerede i 1860'erne for snart derefter at blive udkonkurreret af jernbanerne.


Pramdragere på Gudenå ca. 1910. Randers Stadsarkiv

Danmarks længste å giver lise for sjælen for hundredvis af lystfiskere. Fra brinken, havnekajen eller udover rælingen flyver fluer, blink eller orm i håb om den helt store fangst.

Gudenåens fiskebestand er meget artsrig. Laksen er udsat i rigt mål, og her er sø-, bæk- og havørred, ål, stalling, brasen, skalle, aborre og mange flere.

Nogle af åens fiskearter er på den dansk gul- og rødliste over arter, der er enten i tilbagegang, forsvundne, truede, sårbare eller sjældne


Her er det efterlønner Ingvar Christensen fra Hinnerup, som har smidt blinket ud ved Stevnstrup i håb om at få en ørred på krogen. Ingvar skulle have en god chance. Hvert år fanges der blandt andet mere end 1000 store laks i Gudenåen af lokale lystfiskere eller tilrejsende turister. I 2012 blandt andet en stor krabat på 123 cm og 18,3 kilo.

Fra kilden ved det store vandskel nær Tinnet Krat på den jyske højderyg og til udløbet ved Randers Bro i Randers Fjord er Gudenåen knap 153 km lang. I år 2000 er åens middelvandføring målt til 32,4 kubikmeter pr. sekund. Det svarer til at fylde fire 25 meters svømmebassiner med vand hvert minut.

Gudenåen løber under mere end 60 kreatur-, sti, vej- og jernbanebroer. En af dem er den gamle jernbanebro, der fra 1862 førte Lauerbjergbanen over Gudenåen ved Langå. Broen sørger nu for, at gående og cyklende kan komme ind og ud af kommunen via Gjernbanestien.

Gudenåen har tilløb af ca. 550 større og mindre vandløb og 67 større søer i oplandet, der dækker ca. 2.650 kvadratkilometer. Regner man oplandet til Randers Fjord med, afvander Gudenåen hele 3.250 kvadratkilometer eller mere end 10 procent af Jyllands areal. Ved Fladbro kort før Randers får åen sit største tilløb fra Nørreå, der kommer helt fra Hald Sø ved Viborg.

I Randers Kommune er der ca. 600 km vandløb. Randers Kommune har ansvaret for vedligeholdelsen af ca. 300 km af de største vandløb, de offentlige vandløb, hvoraf ca. 150 km er udliciteret til private entreprenører, der forestår vedligeholdelse og grødeskæring på baggrund af regulativerne for de enkelte vandløb.

Navnet Gudenåen stammer fra Guthen, der er afledt af gud og har betydningen ”den til guderne indviede”. ”-åen” er en senere tilføjelse.


Gudenåen er mål for mange rekreative udfoldelser. Udover lystfiskeri og kanoferie er der gode muligheder for at tage på gå eller cykelture langs åen, hvor faciliteter som shelters og hytter, borde og bænke sine steder byder sig til.


Flere steder mellem Randers og Langå er digerne fjernet, så engene oversvømmes. De oversvømmede enge er ikke bare til glæde for arternes mangfoldighed - ikke mindst fugle, padder og insekter - de fungerer også som bufferzoner, når vandstanden i Gudenåen er høj. Her er det Væth Enge.