Rundt om Fussingø

Fussingø er nok den danske herregård, der længst er gået i arv. Om ikke samme slægt eller våben, så var de alle i familie frem til den sidste lensgreve Carl Ludwig Scheel-Plessen, der måtte afstå godset i 1947.

13. december 2013 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Omkring 1555 opfører Albret Skeel en herreborg på en lille halvø i Fussing Sø, efter at hans tidligere hovedgård Gjandrupgård, var blevet afbrændt Skipper Clements bondehære. Albret Skeel var er indflydelsesrig mand. Han var en af Christian III's betroede og har formentlig støttet kongens krigsførelse økonomisk. Kongen stod i hvert fald i gæld til ham og måtte give gårde og gods i pant.

I 1790 beordrede grev Christian Ludvig Scheel von Plessen den gamle herreborg på Gammelhave nedrevet, og i stedet blev Fussingø Slot opført lidt vest for Fussing Sø cirka 1795.

Selvsamme greve gik stærkt ind for at forbedre bøndernes kår og var en af 13 af landbokommissionens i alt 16 medlemmer, der gik ind for stavnsbåndets ophævelse.

I 1775 gav han derfor bønderne deres gårde i arvefæste - en form for begrænset selveje. Bønderne betalte herefter en årlig rente til godset, indtil ejerskiftebeløbet var betalt. Herefter kunne gården frit overlades til slægtninge eller andre.
Hundrede år senere rejste taknemmelige bønder en obelisk som tak.


Fussingø er fredet. Godset har været på statens hænder siden 1947, og i 1953 blev området omkring Fussingø og søen fredet. I dag er Fussingø et statsskovbrug med næsten 700 ha skov og 250 ha agerjord. De lavtliggende enge er forpagtet ud til græsning.


Det første Fussingø kan man danne sig et billede af på halvøen Gammelhave i Fussing Sø. Her ses et grundrids af borgen som et fundament til en bygning med fire tårne. Parken er anlagt med tre parallelle lindealleer og længst mod øst en spejldam. 


Fussingø Vandmølle er oprindeligt opført i 1600-tallet og har været i brug helt frem til 1951. Fussingø Vandmølle har altid hørt under godset og var oprindeligt en såkaldt fæstemølle.

I mølledammen kan du næsten altid møde et svanepar. Ved bækken ses ofte isfugl og vandstær. Er du rigtig heldig, ser du måske odderen passere mølledammen. 


Skovene ved Fussingø består af Indskovene, der ligger inden for en radius af et par kilometer fra godset, og Udskovene, der ligger på bakkedraget nord for Gl. Viborgvej fra Ålum og ca. tre kilometer mod vest.

Da Fussingøs skove fortrinsvis ligger på stærkt bakket grund, som har været meget vanskelig at opdyrke, formodes det, at mange af skråningerne altid at have været skovklædte. Videnskabernes Selskabskort helt tilbage fra 1789 viser allerede dengang områderne med skovsignatur.


Fussingø oser af historie. I hvert fald siden bondestenalderen for mere end 6.000 år siden har der været bosættelser i området, og i skovene finder man også flere end 70 gravhøje fra bronzealderen. De mest markante er Trehøje, der ligger på skellet mellem Fussingøs Indskove og Udskove.


Den 29 meter dybe Fussing Sø hører med sine 220 ha hører til blandt de større søer i Danmark. Søen ligger i en lavning, der er dannet ved en indsynkning af en kæmpe salthorst i undergrunden efter den sidste istid. Kilder på søens bund giver starten på Skals Å, der munder ud i Hjarbæk Fjord 50 km vestpå.

Ved søen lever og yngler en masser af fugle. På billedet ses en skarv på udkig efter en godbid, inden mørket falder på. I søen er bl.a. gedde og aborre, ål og brasen. Også odderen ses i ny og næ.