På tur langs nordsiden af Randers Fjord

Randers Fjord kaldes også Den Hemmelige Fjord, da den ikke er særlig synlig i det flade landskab. Først når man er helt derude, åbner det flotte panorama sig: et landskab, som mennesket har været en del af siden stenalderen. Store inddæmmede arealer og lange diger vidner om store landvindinger og opdyrkning i nyere tid.

23. november 2018 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Kort efter Randers Havn breder Randers Fjord sig ud til et halvanden kvadratkilometer stort lavvandet fjordområde. ”Bredningen”, som området kaldes i folkemunde, strækker sig fra Dronningborg til Tjærby. Her er flere øer og holme bevokset med tagrør.

Bevæger man sig rundt i kajak eller jolle, er det muligt at sejle rundt mellem holmene og få en næsten labyrintagtig oplevelse. Bortset fra den udgravede sejlrende en der en ringe vanddybde fra en halv til to meter - alt efter tidevandet.

Bredningen

Bredningen er en naturlig fortsættelse af det floddelta, der findes vest for Randersbro. I denne inderste del af fjorden er vandet meget ferskt. Saltindholdet er her fra 0-5 promille, mens det ved Udbyhøj ligger fra 15-28 promille. Afhængig af tidevand, vind og regnmængder skifter vandet mellem ferskvand og svagt brakvand.

Derfor lever der både saltvandsarter og ferskvandsarter. På bunden lever eksempelvis dyndsneglen ”Hydrobia ulvae” og slikkrebsen ”Corophium” - begge arter, der foretrækker lidt salt i vandet. Samtidig kan man finde ferskvandstanglopper og skivesnegle, der er knyttet til ferskvand. Af fisk kan man finde gedde, aborre, skalle og brasen, som alle er ferskvandsarter. Og saltvandsfisk som skrubbe og sild trækker op gennem bredningen og bliver fanget af lystfiskere helt ind i Randers Havn.

I rørskoven er der i forårsmånederne gode muligheder for at høre rørsanger og sivsanger, ligesom nattergalen kan høres i de tilgrænsende områder med pilebevoksning.

Smallefjord

Fra Bredningen til Uggelhuse har fjorden altid været smal, hvilket Henrik Pontoppidan i 1887 beskrev på en sejltur med damper på Randers Fjord.

”Det er ikke hver mands kunst at styre et skib frelst gennem dette farvand. Den første mils vej, indtil det lille Voer færgested, er fjorden vel både bred og forholdsvis let tilgængelig. Men herfra taber den hurtigt havets karakter: lugten af tang og saltvand viger for fade mosevandsdampe og duften af stødt hø. Hist og her nærmer bakkerne sig, og engene vokser ud imod strømløbet, der lidt efter lidt snævres ind til en ganske smal rende - ofte ikke bredere, end at skibet netop kan presse sig igennem med nogle få alen vand på begge sider.”

De nedre byer, Tjærby, Vestrup og Albæk danner på nordsiden rammen om fjorden med engene liggende langstrakt mod fjorden. I de nedre byer findes den største koncentration af firlængede gårde i Danmark. Denne rigdom skyldes den meget frugtbare jord ned mod fjorden, der grundet de hyppige oversvømmelser fra fjorden blev sikret gødskning. Det fortælles, at bønderne her ikke behøvede at så deres jord, da den var så rig, at de kunne høste uden forarbejde.

Mellemfjord

Færgefarten mellem Mellerup og Voer har været i drift i mere end 400 år. Første gang færgefarten nævnes i skriftlige kilder er i 1610. Bønderne fra Rougsø har sparet mange mil på deres vej til markedet i Randers ved at benytte færgen. I dag er færgen ’Ragna’ en del af infrastrukturen mellem Norddjurs og Randers Kommuner. De to kommuner driver færgefarten i fællesskab.

Tidevandet pumper saltvand ind i fjorden fra Kattegat, og i mellemfjord blandes det med det ferske vand, der strømmer til fra Gudenåen. Det giver et helt specielt fjordøkosystem, hvor kun de mest hårdføre organismer kan leve.

Kanaløen blev dannet i forbindelse med gravning af ny og dybere sejlrende gennem Randers Fjord. Kanaløen ejes af Randers Havn og er en naturperle i fjorden. Der er kun adgang fra vandsiden til øens havn og shelterplads.

Der er gode muligheder for fiskeri i mellemfjorden. Her kan fanges sild, skrubber og havørred. Sild i april eller maj, mens havørred og skrubber kan fanges hele året - undtagen når de er fredet.

Ydre fjord

For et par hundrede år siden var skanserne ved Udbyhøj Syd vigtige forsvarsværker i krigen mod England. I dag er området ved udmundingen af Randers Fjord et velbesøgt rekreativt område med mulighed for afslapning, jagt og fiskeri.

Adgangen til Randers Fjord blev i starten af 1800-tallet pludselig meget vigtig, da den englænderne angreb og ødelagde den danske flåde. Der blev bygget forsvarsskanser ved de vigtigste vandveje, og ved Udbyhøj blev der på begge sider af Randers Fjord bygget store skanser befæstet med kanoner. Man kan stadig se resterne af skanserne ved Udbyhøj Syd syd for færgestedet.

Der er færgefart med kabelfærge mellem Udbyhøj Nord og Udbyhøj Syd - en vigtig forbindelsesvej mellem syd og nord, øst og vest.

”Stenrevet” neden for Holbækgård på sydsiden af fjorden er en yndet fiskeplads blandt lystfiskere. Der findes op mod 40 forskellige arter af fisk i fjorden - fra små kutlinger og hundestejler til kæmpestore laks. De mest gængse arter, der fanges her, er sild og hornfisk i april og maj, mens havørred – bortset fra fredningsperioden - kan fanges hele året.

Læs mere om Naturpark Randers Fjord