På tur i naturen i Langå og omegn

Langå ligger lunt og godt i Gudenådalen omgivet af skøn natur. Omegnen er præget af småskovene og de bløde bakker, hvor man fra flere udsigtspunkter kan se ud over det storslåede landskab. Og så byder Langå på to af kommunens ældste skove: Hasselager Ege og Langå Egeskov.

18. maj 2016 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

På en morgenvandring i Hasselager Ege kan du være heldig at løbe ind i et par rådyr eller se en hare liste rundt i skovbunden. Fuglelivet er et kapitel for sig. Solsortenes lystige fløjt akkompagneres af gøgens kukken, mens spætten slår sit næb mod en udgået egestamme. Melodien til ”I skovens dybe, stille ro” trænger sig på mellem ørerne.

Hasselager Ege har i mange år ført en anonym tilværelse. Kun kendt af de lokale som ”skoven nede bag ved rensningsanlægget”.

I 2010 blev den gamle egeskov kraftigt udtyndet, så den er i dag lys, luftig og indbydende. Solens livgivende lys når igen skovbunden gennem de krogede egetræers kroner. Formentlig som det tog sig ud i stenalderen, hvor egeskov dækkede det ganske land, og næringsvejen var jagt på dyr, nødder, bær og urter.

Rundt omkring i Hasselager Ege har de døde træer fået lov til at blive stående og liggende til glæde og gavn for svampe, insekter og fugle, der kan bygge reder i stammerne.

Langå Egeskov
At Hasselager Ege har levet et stille liv skyldes formentlig ikke bare placeringen bag rensningsanlægget, men også at den dobbelt så store Langå Egeskov kun ligger få hundrede meter derfra på den anden side af Væthvej.

Langå Egeskov er en af de få i Danmark med kreaturgræsning som i jordfællesskabets dage før år 1800, dengang Langåbøndernes dyr om sommeren græssede på den fælles græsgang.

Skoven er ejet af Danmarks Naturfond og består ud over den mere end 200 år gammel egeskov af en nyere egeskovsbevoksning og en treenhalv hektar stor eng ned til Gudenå med udsigt over til den tidligere ejer af egeskoven; Løjstrup Hovedgård. Den gamle Pramdragersti mellem Randers og Silkeborg løber langs skovbrynet.

Der er fri adgang til egeskoven til fods og på alle tider af døgnet. Husk at hunde skal føres i snor.

Vestparken
Går man en tur i Langå ad Villavej og drejer op ad Parkvej kommer man til Vestparken, hvor der er en flad rund plads omgivet af skråninger med høje bøgetræer. Om vinteren er her gode kælkebakker for byens børn, om sommeren er pladsen ramme om Vestparkfestivalen. Tidligere blev pladsen også brugt til politiske møder, hvilket ses af den gamle talerstol af sten, som står oven for pladsen. Herfra talte selveste Stauning engang, siges det.

Går man mod vest inde i Vestparken, kommer man forbi Sortedamssøen, hvor birketræerne spejler sig. Fortsætter man længere frem, kommer man til Boelsbakkerne; høje stejle bakker med forrevne træer og brombærkrat. Ned ad bakken til venstre, skoven åbner sig, og man har en storslået udsigt over Gudenåen, der snor sig gennem dalen, togbanen mod vest og de omkringliggende marker og skov.

Langå Sø
Går du til højre ved Boelsbakkerne, breder Langå Sø sig snart ud for dine fødder. På den anden side af søen ser man husene på Søvej og Rubjergparken.

Langå Sø er på seks hektar og byder på en gåtur rundt på godt et par kilometer. Tager du Vestparken med kan det blive til tre eller fire.

Rundt om Langå Sø bølger de bløde bakker i gult og grønt. Der er et lille tilløb til søen fra den nordlige del af byen. Et rørlagt afløb fører søvandet til Gudenåen.

For et halvt hundrede år siden var søen tørlagt i en periode. Siden da er vandstanden reguleret via et overløb i det rørlagte afløb. I dag er søen temmelig lavvandet, men dog op til et par meter dyb.

Du kan læse mere om naturen i Langå og omegn på langaa.dk