På travetur i fortiden i Randers NV

Skal du ud og have lidt frisk luft i weekenden, ligger der et par timers naturoplevelse og venter i det nordvestligste hjørne af Randers Kommune. Med trekvart kilometers mellemrum kan du ved Haversdås og Rejstrup Plantage opleve levn fra såvel den nære som den fjerne fortid og få en naturoplevelse med dyrespor og fuglekvidr, spændende svampe, mosser og lav.

11. november 2015 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Efterårsfarverne præger. Her er Rejstrup Plantage set fra Rejstrupsiden.

En rundtur i Rejstrup Plantage med start på Læstenvej over for Hammershøjvej tager en godt times tid. Vejen ned gennem skoven i retning Rejstrup går langs et gammelt dige, der danner skel mellem Nørbæk og Rejstrup sogne og derfor er noget ældre end plantagen. Vejen er et stykke af en gammel vej mellem Hvidding og Rejstrup, og den har været brugt langt op i nyere tid af posten, mælkevogne og anden daglig trafik.

Rejstrup Plantage består mest af nåletræer, men da træerne siden 1877 er skiftet ud flere gange, er der også enkelte steder plantet løvtræer.

Terrænet i plantagen er ret kuperet. Det er tydeligt at se efter de mange stormfald, der har tyndet ud i bevoksningerne gennem den sidste halve snes år.

Enkelte steder i plantagen vokser lyngen stadig. Hist og her også blåbær og hindbær.

Hvad udad tabes…
I årene efter krigen i 1864 og tabet af Slesvig-Holsten var devisen ”hvad udad tabes skal indad vindes". Det var her opdyrkningen af heden tog sin begyndelse. Hedeselskabet blev dannet med Enrico Dalgas i spidsen, og Dalgas var også med til at udarbejde planerne for Rejstrup Plantage. Rejstrup Plantage er anlagt i 1877 på Rejstrupgårdenes hedearealer - fra Markdal i øst til Læstenvej i vest.

Det var Hedeselskabet stod for ”brækningen” af heden, ligesom selskabet leverede og plantede træerne. Den sydligste del af heden blev dengang bibeholdt, da man havde brug for lyngen, dels som kreaturfoder, dels som brændsel.

Pia Boisen Hansen, Randers Kommunes biolog og svampeekspert, mener her er tale om en køllesvamp. At dømme efter farven en Abrikoskøllesvamp.

Før dinosaurerne
I den vestlige del af plantagen kan man være heldig at støde på ulvefod, en jordboende sporeplante der er beslægtet med mos. Før dinosaurernes tid, i kultiden for ca. 300 millioner år siden, var det ulvefodsplanter så store som træer, der dannede skovene sammen med padderokker og bregner. Dengang der hverken var fugle, pattedyr, sommerfugle eller bier til at sørge for planternes befrugtning og formering. I dag er Ulvefodsplanterne små og gror næsten kun på næringsfattige områder som heder og højmoser.

Der er mange fugle i skoven. Solsorte er der pt. masser af i tjørnehegnene. Musvågen og fuglekongen gør også en selskab undervejs. Er man heldig - og stille - kan man møde både ræv og rådyr.

Husk at du færdes på privat område. Vis hensyn, hold hunden i snor og vær opmærksom på, at der kan være jagt.


Følg Hammershøjvej trekvart kilometer mod vest fra Læstenvej, så finder du Haversdås langhøj og stendysse, hvor vejen slår et knæk.

Haversdås - oplevelser af en fjern fortid
I Randers Kommune findes der ca. 350 synlige fredede fortidsminder. De fleste er gravhøje fra bronzealderen, men der findes også flotte stendysser og gravhøje fra bondestenalderen. Haversdås stendysse og langhøj er et par værdige repræsentanter.

Hvor Hammershøjvej slår et knæk midt mellem Læstenvej og Haversmosevej ligger en lille p-plads, hvorfra der er offentlig adgang til Haversdås langhøj og stendysse ad en afmærket sti langs markskellene.


Som det næsten altid er tilfældet er den omsluttende jord blevet delvist afgravet i nyere tid. Også dækstenene over kammergangen og den nordlige ende af gravkammeret er fjernet, men over kammerets sydende ligger stadig en meget stor dæksten.

Stendyssen
Efter en lille kvart kilometer støder du på det første af to flotte gravanlæg fra bondestenalderen: en velbevaret, stenopbygget jættestue i en gravhøj. Som det næsten altid er tilfældet er den omsluttende jord blevet delvist afgravet i nyere tid. Også dækstenene over kammergangen og den nordlige ende af gravkammeret er fjernet, men over kammerets sydende ligger stadig en meget stor dæksten. Her kan der på oversiden ses en håndfuld små indhuggede "skåltegn”, der typisk er blevet indhugget i den efterfølgende bronzealder.

Videre ad den trampede sti over marken går det mod Haversdås. På afstand ligner det en god, gammeldags roekule. Men det er faktisk en mere end 5.500 år gammel gravhøj fra den tidlige bondestenalder. En af Danmarks længste langhøje, omkring 130 meter lang, 15 meter bred og op til toenhalv meter høj.


Den 130 meter lange Haversdås langhøj rækker mod himlen i nordvest.

Langhøjen
Det er Danmarks første bønder, der har opført det store gravanlæg. Den såkaldte Tragtbægerkultur stod bag langhøjene, der blev lange ved, at man ad mange omgange og over rum tid tilføjede nye gravkamre for at udvide højen. Den længst kendte langhøj i Danmark er hele 185 meter.

Nationalmuseet beskrev i 1893 Haversdås for første gang, men højen blev ikke fredet før 1945, hvor lodsejeren fandt en gravurne fra yngre bronzealder (ca. 1.400 f. Kr.) i højen - en indikation af at højen har haft været brugt igennem meget lang tid.

Langhøjen er i den østlige ende ret afgravet og her ses også en del sten, som muligvis stammer fra ødelagte gravanlæg i højen.

Spredt i overfladen på langhøjen ses flere sænkninger, der formodes at rumme sammensunkne eller plyndrede gravkamre. Langs foden af langhøjen har der stået store sten. Flere af disse ses i vestenden og langs den nordre langside.