På travetur i Blichers Plantage

Blichers Plantage, Blichers Hede, Allestrupgård Plantage, Hvidsten Mose. Kært barn har mange navne. Og plantagen, heden og mosen mellem Spentrup og Dyrby, Gassum og Hald byder da også på både fantastisk natur og spændende historie.

Mindestenen over Hvidstengruppen

04. februar 2015 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Længe før Dalgas og Hedeselskabet satte sig for at opdyrke heden, var digterpræsten i Spentrup Steen Steensen Blicher foregangsmand på området.

Udskiftning
Ved ”udskiftningen” i 1781 var Spentrup Præstegård blevet tildelt et stort hedelod nord for Spentrup, og da St. Steensen Blicher i efteråret 1825 rykkede ind i præstegården, lå hedeloddets anvendelse ham fra starten stærkt på sinde. Allerede førstkommende forår sendte han en ansøgning til Det kongelige danske Landhusholdningsselskab for at få støtte til at etablere en plantage: I indledningen til den fire sider lange ansøgning lyder det:

"Ikke fuldt en Fjerdingvej fra Spentrup Præstegaard ligger een samme tilhørende Hede paa 83½ geometriske Tønder Lands Størrelse. Terrainet er ujævnt, dog uden egentlig Dale eller høje Bakker, og gennemskaaret af nogle Tørvemoser, der samlede udgjøre omtrent 4 Tønder Land. Tørvejorden er af temmelig løs Beskaffenhed, altsaa ej af nogen fortrinlig Slags. Hedejorden er sandig men blandet med temmelig dyb Moer fra 4 til 10 Tommers Dybde, derunder er dels bart Sand, dels Grus, dels Leer, men ingen Ahl. Heden afgiver til Præstegaarden nødtvunget alene Brændelyng og Hedetørv, med hvis aarlige Afskrælling Jordsmonnet efterhaanden forringes, samt nogen Faaredrev, hvilken dog formedelst Afstanden ikke kommer Præstegaarden til gode. Til Brændsel er Halvdelen af denne Hedelod mere end stor nok, Resten til saagodtsom ingen Nytte.”

Landet fattes brændsel
I ansøgningen skrev Blicher videre, at han påtænkte at etablere en plantage på 50 tønder land. Han beskrev nøje, hvorledes diger, bælter mod ild og beplantning skulle etableres. Omkostningerne vurderede han til 1057 rigsdaler, ligesom han nøje beskrev sine forventninger til den mulige skovhugst intet mindre end 90 år frem i tiden. Han vurderede, at plantagen sluttelig vil give 37.549 rigsdaler i samlet indtægt. Noget optimistisk taget den magre hedejord i betragtning.

”Denne Hedelod kunde med Fordel benyttes til Skovanlæg, saa meget ønskelig som her i en uafbrudt Strækning af mere end 6 kvadrat Miil over 16 Sogne i Nørrehald, Sønderlyng og Støvring Herreder alt tæt norden omkring det meget Brændselsforbrugende Randers ikke lindes mindste Skov."

Blichers ansøgning til Det kgl. danske Landhusholdningsselskab blev afvist. Af selskabets arkivalier fremgår det, at man var skeptisk over for præstens beregninger, men ansøgningen afvises venligt med henvisning til landhusholdningsselskabets manglende økonomi, hvorefter den sendes videre til Rentekammeret.

Frøbevilling
Et halvt år efter afslaget i Landhusholdningsselskabet hedder det i brev af 25. oktober 1828 fra Rentekammeret:

”I anledning af et med Herr. Kammerherre behagelige Skrivelse af 10. dennes indsendte Begæring fra Sognepræsten i Spentrup i Randers Amt, Herr Blicher, om at overlades Træefrøe og Træeplanter, anmodes De om at tilkjendegive ham, at med det Første vil blive ham tilsendt herfra 16 Pund Lærkefrøe og 16 Pund Granfrøe, samt at angaaende det forlangte Birkefrøe og Frugttræerne nærmere Resolution kan forventes."

Allerede i løbet af 1827 havde Blicher fået sine folk til at begynde at etablere de diger, som den dag i dag kan ses i Blichers plantage. Blicher fik nu mulighed for at komme videre med sin plantage. Dog måtte han først etablere sin egen lille planteskole, før der blev træer at udplante. Og det har taget tid. Så sent som i april 1835, får han nok engang bevilget et parti frø til egnens bønder og sin egen planteskole.

Misvækst
Af Jeppe Åkjærs trebindsværk ”Steen Steensens Blichers Livs-tragedie fra 1902 fremgår det af et brev fra skovrider C. L. Nielsen, Støvringgard, at Blichers store plantagedrømme var mislykkedes:

"Nord for Spentrup ligger Heden, stor og gold og øde laa den i Blichers Tid, og saaledes laa den endnu, uberørt af den fremadskridende Kultur, indtil Hedeselskabet nu i de sidste aar paa enkelte Steder fik tag i den. Her søgte Blicher i sin Tid at være Banebryder for Plantningen, med et højt Jorddige indhegnede han et 10 Tønder Land stort Stykke af Præstegaardens Hede, og her begyndte han sit Skovanlæg. Men Kendskabet til Hedeplantningen var dengang kun ringe, endnu var ingen Dalgas fremstaaet og havde fundet "det onde Princip" i Heden, og Blichers Plantning mislykkedes. Han plantede Rødgran i den raa, lyngsure Jord, videre var man endnu ikke kommen. Kun paa en lille, vel sagtens græsbevokset Holm, slog Granerne nogenlunde an, og en lille Gruppe ret kraftige Træer ses nu milevidt over den øde Hede som et Minde om Plantningens Pioner der paa Egnen. I det øvrige til plantningen indtagne Areal, ses endnu de gamle Plantehuller under Lyngen, en enkelt Gran, ensom og vejrbidt som Digteren selv, hæver nu og da sin kummerlige Skikkelse nogle faa Alen over Jorden…”

Ånd og materie
En sten ”Plantet af St. Steensen Blicher” og et par kilometer skovdiger står i dag tilbage som eneste fysiske beviser på Blichers plantageplaner. Men digterpræstens ånd hviler over stedet sammen med fredsskovspligt og en fredning over de syv gravhøje i plantagen. Det samme gør ånden efter de modige mænd og kvinder i Hvidstengruppen, som godt 100 år senere, i 1943-44, satte deres liv på spil for Danmarks frihed ved Mustard Point i hedemosen et par kilometer mod nord.


Traveturen rundt i og omkring Blichers Plantage, Allestrupgård Plantage, heden og mosen er på godt 6 km.

Traveturen
Traveturen starter ved Steen Steensen Blichers plantage. Et stykke inde i skoven står der på venstre hånd en sten med teksten ”Plantet af Steen St. Blicher”(1). Blicher var i en årrække præst ved Spentrup og Gassum sogne og ligger begravet på Spentrup kirkegård. Hans mindestue kan opleves i Malvinas Hus (St. St. Blichers datter), der ligger ved siden af kirken.

Turen går herefter forbi Allestrupgård (2) og slår et knæk hen mod Hvidstengruppens nedkastningsplads Mustard Point (3).

Mindestenen over Hvidstengruppens nedkastningsplads (4) ligger ud til vejen Hald-Gassum vejen. Det samme gør gravhøjen Skjaldhøj (5) et par kilometer nærmere Gassum. Efter Skjaldhøj drejes til venstre mod Spentrup tilbage til udgangspunktet.

Traveturen kan suppleres eventuelt suppleres med en tur til Spentrup Kirkegård og Blichers gravsted og Malvinas Hus i Spentrup - eller man kunne lægge vejen omkring Hvidsten, hvor mindestenen over Hvidstengruppen står og måske slutte af med æggekage på Hvidsten Kro, der ejes og drives af efterkommere efter Marius Fiil fra Hvidstengruppen.


Store dele af hedemosen ved Allestrupgård Plantage er vanskeligt tilgængelig. Specielt den østlige ende er mere mose end hede.