På sporet ved Hulen

En halv snes kilometer nordøst for Randers, der hvor vejen mellem Lindbjerg og Linde krydser Tvede Å, ligger ”Sporet ved Hulen”. Et lille spor i landskabet på kun et par kilometer, hvis ringe længde opvejes af et smukt og meget bakket terræn, der giver garanti for oplevelser og sved på panden uanset årstid.

11. maj 2016 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Sporet ved Hulen er en af de mange vandrestier i landskabet, som er blevet stillet til rådighed for offentligheden gennem et samarbejde mellem de enkelte lodsejere og kommunerne, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes, Fællesråd, Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund. Formålet med sporene i landskabet er at give interesserede mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden.

Sporet ved Hulen er stillet til rådighed for offentligheden af Espen Nielsen på Lindbjerggård. Han er økologisk landmand og har blandt andet har en produktion af jersey-kvæg, som i sommerhalvåret afgræsser det 10 hektar store naturområde ved Hulen.

Uden afgræsning ville området med tiden springe i krat eller skov, hvorved blomster og urter, blandt andet gøgeurterne i engen, ville blive skygget ihjel. De tørre græsningsarealer er vigtige levesteder for dyr og planter, de opsøges også af dyr fra andre biotoper, når de søger føde. Husdyrenes græsning og færden betyder, at ingen planter bliver dominerende, hvorfor der bydes på en utrolig artsrigdom.

Bakkerne
Området, som Sporet ved Hulen går rundt i, består af to smeltevandsdale med stejle skrænter kaldet Bakkerne. Den nordligste bakke »Lille Mejlbjerg« (1) og den sydligste »Store Mejlbjerg« (2). Store Mejlbjerg blev tidligere anvendt til juletræsproduktion, men er blevet lagt tilbage som ekstensiv græsning.

Rundt på sporet kan ses skråninger mod alle verdenshjørner. De små vandløb har formet, hvad der oprindeligt var istidsskråninger. På sporet er man overvejende ude på overdrevet. Overdrev som landskabstype, både som halvkulturlandskab og som typisk østjysk morænelandskab, hvor størstedelen aldrig har været opdyrket. Skråningerne er bevokset med enebærbuske, tjørn, eg, røn, hunderose, lidt lyng og blåbær.

Engene
Udtrængende vand fra skrænterne gør engarealerne langs vandløbet og i dalstrøgene meget fugtige, og der findes flere små kilder i området. Vegetationen er præget af græsser og urter, blandt andet områder med gøgeurt.

Skønt jordbunden er forholdsvis næringsfattig, er her gode livsbetingelser for mange urter, træer og buske. Den store artsvariation skyldes, at jordbunden skifter mellem sand- og lerjord. Det giver vidt forskellige spiringsmuligheder, som er medvirkende til, at der kan findes op til 25-30 forskellige planter på en kvadratmeter(3).

Bjergsø og hede
I forbindelse med opdyrkning har en del af dalene været drænet. Mange af drænene virker imidlertid ikke længere, så dalene bliver mere og mere våde. Tilgroning er den største fare for området, og det er i et vist omfang nødvendigt at bekæmpe manuelt.

Med et vandhul ved en lille bæk er gjort et forsøg på naturgenopretning. Søen, som i det kuperede landskab ligner en lille bjergsø i Alperne, har stor betydning som levested og spredningsvej. Efter anlæg har den i store træk fået lov til at passe sig selv. (4)

I tidlige tider blev en del af området kaldt for Heden. Helt op til 1930’erne blev der høstet lyng her, der blev anvendt til dyrefoder. På en enkelt skråning er lyngen ved at vokse frem igen. Det er ønsket, at lyngen igen skal brede sig flere steder. (5)

Bålhus og shelter
Ved indgangen til ”Sporet ved Hulen” er der overnatningsplads med bålhus, shelter og en stor teltplads. Der er også lokum på pladsen. Vand kan hentes i bækken, medens drikkevand kan hentes på Lindbjerggård.

Husk at du er gæst på lodsejerens private ejendom, og at sporet er åbent for færdsel til fods. Sporet er trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst påvirke passagen. Sporet vil normalt altid være åbent i dagtimerne. Hvis der er større jagt i området, vil det blive markeret ved indgangene.

Fotos fra foråret 2015