På sporet af Hadsundbanen

Fra 1883 til 1969 var Hadsundpeter en vigtig medspiller, når det gjaldt person- og varetransport til og fra Randers’ nordlige opland. Selv om de fleste af skinnerne for længst er taget op, så er sporene efter den gamle Hadsundbane stadig så tydelige i landskabet, at man ved at zoome ind på Google Maps kan fastlægge Randers-Hadsundbanens rute næsten millimeterpræcist hele vejen til Hadsund Syd.

Udsigt fra Trehøjevej mod ”Hadsundbanen” kort før Spentrup.

28. oktober 2015 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Her og der kan du også følge den gamle Hadsundbane in natura. Fra Dronningborg til Lem ad en grusbelagt cykelsti. Videre fra Lem til Spentrup ad en asfalteret cykelsti med indbygget solcellelys. Og til fods ad banedæmningen fra Spentrup mod Hald, til den gamle banestrækning går over i pløjemark på den anden side af landevejen til Hald.

Bynær banetur
Med start bag Dronningborghallen kan den gamle bane følges nordpå over en knap ti kilometer lang strækning. Først langs engen ved Rismølle Bæk og Dronningborg Skov. Undervejs her passeres en betonkant på stiens højre hånd. Det er det gamle Gimming trinbræt.

Lidt nord for Vestrupvej krydses Rismølle Bæk. Stenkisten her er bygget af granit kvadresten. Som ved mange jernbanestrækninger findes her mange vilde frugttræer.

Op mod Lem Station følger banestien den lille Lem Bæk gennem en varieret skovstrækning. Gør et stop ved Ladegårdsvej og se den gamle fredede stenkiste. Herefter fører stien frem til Hadsundvej.

Strækningen fra Dronningborghallen til Hadsundvej er ca. fire kilometer.

Næste stop
Indtil 1969 lå stationer og trinbrædder som perler på snor på den knap 42 kilometer lange strækning til Hadsund.

Dronningborg trinbræt efter 3 km i "trekanten" mellem Udbyhøjvej og Tjærbyvej (flyttet fra Dronningborg Alle i 1952) Gimming trinbræt efter 4,7 km. Lem trinbræt efter 6,8 km.  Vejlagervejen trinbræt efter 9 km (fra 1926) Og Spentrup station efter 10,9 km.

Herefter Hald station efter 15,1 km (lå 1,5 km nordvest for Hald på hjørnet af Kærbyvej og Vorhøjvej), Gjerlev station (med vandtårn efter 18,8 km), Gjerlev Østermark trinbræt efter 20,9 km (fra 1933) og Øster Tørslev station efter 21,7 km. (lå 1 km nordvest for Øster Tørslev)

Vinstrupvejen trinbræt efter 24,9 km (fra 1926), Dalbyover station efter 25,8 km, Dalbyneder trinbræt efter 26,7 km (fra 1930) og Havndal station efter 30,3 km.

Sidste stop i det nuværende Randers Kommune var Trudsholm trinbræt efter 31,8 km (fra 1926). Herefter fulgte Nebstrup trinbræt efter 33,9 km, Norup trinbræt efter 36,7 km (fra 1893 station), Åmølle trinbræt efter 38,2 km, Hadsund Syd station efter 40,8 km (fra 1940 trinbræt) og endelig Hadsund Nord station efter 41,8 km (lå der hvor busterminalen er nu)

Forhistorien
Formålet med Hadsundbanen var at knytte det nordlige opland tættere til Randers. Oprindeligt var der ikke forbindelse mellem Hadsundbanegården og DSB's banegård i Randers. Det var helt bevidst, da nogle af passagererne så var nødt til at gå gennem byen. Måske det kunne kaste lidt handel af sig?

Der blev holdt mange møder om linjeføringen. I 1879 blandt andet et møde mellem handelsstanden i Randers og beboerne i Støvring og Mellerup, som ønskede banen ført over Tjærby, Støvring og Mellerup til Udbyhøj med den begrundelse, at man så kunne spare store udgifter til vedligeholdelse og uddybning af sejlløbet. Denne plan mødte stærk modstand fra Randers handelsstand, som ikke ønskede, at Udbyhøj skulle være Randers' havneby.

Danmarks letteste normalsporede jernbane
Vognfabrikken Scandia havde i 1876 konstrueret en dampvogn til brug på meget lette jernbaner. Den ville fabrikken gerne have afprøvet, så de koblede sig på de lokale planer om jernbanen nordøst for Randers.

Lovgrundlaget kom i september 1881 med koncession på "Anlæg af en let jernbane fra Randers Havn til Hadsund". Scandia måtte indskyde det meste af kapitalen, udføre anlægsarbejdet og levere alt materiel med undtagelse af et enkelt lokomotiv.

Ikke alene var vognene lette. Skinnerne var også de letteste, der nogensinde er anvendt en normalsporet dansk jernbane: Kun 13 kg pr. meter. Det var broskinner med omvendt U-profil, og de blev lagt som langsvellespor, hvor svellerne ikke lå på tværs men på langs under skinnerne. For at fastholde sporvidden anvendtes fladjern som afstandsstykker.

Scandia til det sidste
Scandias dampvogne var godt indrettet, men efter 15 år var maskindelene udslidt. Dampvognene kunne heller ikke trække de tog, der efterhånden blev brug for, så i 1898 blev de ombygget til personvogne og erstattet med damplokomotiver.

De lette skinner var omkring 1920 så nedslidte, at statens tilsynsførende truede med at lukke banen. Baneselskabet havde ikke råd til at udskifte skinnerne, men stat, amt og kommuner gik ind i et nyt selskab i oktober 1923, og over de næste to tre år blev der - uden afbrydelse af trafikken - lagt normale skinner på 24,4 kg pr. meter.

I 1927 valgte Hadsundbanen igen den lokale leverandør Scandia og anskaffede sig to lange benzindrevne kielervogne, der var i drift helt frem til nedlæggelsen af banen i 1969.