På sporet af Christian d. III’s Kanal

Blandt de mange spor og fortidsminder i det danske landskab er de to fredede stykker af Christian d. III’s kanal mellem Fladbro og Randers nok ukendte for de fleste. Den 5,4 kilometer lange kanal mellem Nørre Å ved Fladbro og den vestlige udkant af Randers, blev anlagt i 1553 for at kunne forsyne voldgravene omkring middelalderbyen og Dronningborg Slot med vand og tilførte også vand til Slotsmøllen lige udenfor Østerport. Der hvor Slotsgade i dag møder Østervold.

14. marts 2014 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

”Det har været et gigantisk projekt, når man tager datidens redskaber i betragtning. Omkring 100.000 kubikmeter jord eller en million trillebørfulde er blevet flyttet med skovle og håndkraft,” fortæller Jørgen Mejlsø, der som skov- og landskabsingeniør ved Randers Kommune er ansvarlig for vedligeholdelsen og plejen af de fredede fortidsminder i Randers.

Jørgen Mejlsø har taget mig med ud til det sydøstlige hjørne af Fladbro Skov, hvor det mest velbevarede stykke af Chr. III’s Kanal findes. Her i udkanten af skoven står kanalen skarpt skåret i landskabet mellem Fladbrovej og den gamle jernbanedæmning fra den for længst nedlagte Randers-Langå jernbane.

”Desværre har byudviklingen indad mod Randers fjernet næsten alle spor efter kanalen, men vi kan se af de gamle kort, at kanalen har løbet på sydsiden af den nuværende Viborgvej, hen under banegården p-plads og hen til bunden af Vestervold, hvor den forsynede såvel voldgrav som vandmøller,” siger Jørgen Mejlsø.

Slaveri på egen kost
Som navnet antyder, var det Kong Christian III, der beordrede det kæmpemæssige anlægsarbejde udført. Ovenpå en urolig tid med borgerkrig og ufred, der blev udført i 1552-53 som hoveriarbejde af områdets bønder. Det beskrives i en kilde fra 1553, at bønderne fra ikke mindre end 13 herreder skulle "begive sig til "grøften" ved Randers med heste og vogne og to hjælpere med spader og skovle ved hver vogn og arbejde der i to dage på egen kost".

”Jeg har mine tvivl om, hvorvidt det med de to dage nu også kom til at passe,” siger Jørgen Mejlsø. ”En beregning på arbejdet viser, at der formentlig er blevet brugt omkring 20.000 arbejdsdage alene på at opgrave kanalen med håndkraft. Så det har været på kanten af slaveri.”

Vandspejl til Viborg
For at få den fornødne gennemstrømning af vand i kanalen, blev der på Nørreådalens smalleste sted ved Fladbro - kun få hundrede meter før Nørreåens udløb i Gudenå - bygget en opstemning, der hævede vandspejlet med tre meter. Dæmningen strakte sig fra bakken mellem Skovboulevarden og Fladbrovej i vest langs sydsiden af nutidens Fladbrovej mod øst.

Opstrøms for den 300 meter lange dæmning blev skabt en kæmpemæssig dam, der strakte sig langt op i Nørreådalen - helt op på den anden side af Skjern Hovedgårds jorder og næsten til Viborg. En ny vandvej var skabt, men der var også skabt grobund for klager og erstatningssager fra lokale bønder og herremænd, idet vandstanden nærmest umuliggjorde landbrug i den ellers frugtbare ådal.

Dæmningen ved Fladbro måtte i øvrigt genopbygges, da en stærkt forhøjet vandstand i foråret 1587 sprængte dæmningen. Stigbordene i dæmningens sluser var pludselig ikke tilstrækkelige til at afvande Nørre Å, og sluser og dæmning blev skyllet ud i Gudenåen. Da både kanalen og byens voldgrave blev tørlagt, benyttede kongen lejligheden til at beordre en tiltrængt oprensning af kanal og voldgrave, inden diget blev retableret.

Fortiden i menneskehænder
Den gigantiske dæmning er for længst er nedlagt. En del af den ligger under jernbanedæmningen fra ligeså nedlagte Randers-Langå jernbane, hvor den krydser Nørre Å ved Fladbro. Kun antydninger af fordums storhed er tilbage.

Ådalen omkring Fladbro har siden oldtiden fungeret som passage af Nørre Å, og landskabet har derfor været kraftigt påvirket af mennesket og dets veje, broer og bebyggelse. Området har mange spændende arkæologiske, historiske og geologiske oplysninger at byde på. Men den store menneskelige aktivitet på stedet har også betydet, at selv den nære fortids spor - som efter Chr. III’s Kanal og dæmningen - er som sunket i jorden.

Der findes i dag kun to mindre stykker af kanalen bevaret, og de har siden 1964 været fredet som fortidsminde. I den østlige udkant af Fladbro Skov ses kanalens profil stadig tydeligt over en næsten 300 meter lang strækning. Det andet fredede kanalstykke gør meget væsen af sig i Neder Hornbæk. Mellem Hornbæk Kirke og engsøen ligger det lille kanalstykke græsklædt og noget sammensunket og næppe 100 meter langt. Bymæssig bebyggelse danner baggrund mod nord, men den fantastiske udsigt over Gudenådalen og engene er stadig intakt mod syd.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor længe Christian d. III’s Kanal var i brug, men dæmningen ved Fladbro formodes at være nedlagt mellem 1634-42, hvor byens voldgrave blev opgivet. Hvidemølle blev herefter forsynet med vand fra Svejstrup Bæk, indtil møllen blev nedlagt i 1861.


Rester efter Chr. III's Kanal ses tydeligt i landskabet ved Fladbro. Kanalen er markeret med blåt.


Et farvelagt prospekt af Randers efter Resen 1677. Chr. III’s Kanal kommer ind fra højre midt i billedet. Bemærk at nord vender nedad på datidens kort.