På bynær naturtur i Paderup Mose

På P-pladsen for enden af Minervavej venter Randers Kommunes biolog Pia Boisen Hansen. Vi skal på tur i Paderup Mose. Gennemtraske et par kilometer sti rundt i det bynære naturområde, der ligger som en ring rundt om en godt 20 meter høj bakke med det sigende navn Mosehøj.

Paderup Mose er en tidligere højmose dannet efter sidste istid. Mosen er præget af, at der har været en del tørvegravning i området.

20. juni 2014 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Morgenduggen forbereder fødderne på, hvad der er i vente i mosen. Måske gummistøvler havde været at foretrække, men jeg tager chancen. 

Efter få minutter forlader vi stien og går gennem et led. Ud på engen hvor en flok sortbrogede køer allerede er i fuld gang med dagens naturpleje.

Kommunens mest sjældne blomst

Pia Boisen Hansen afsøger koncentreret engbunden. Hun er på udkig efter kommunens sjældneste blomst, Rank Viol, der kun har ganske få levesteder tilbage i Danmark. Ja, i 2009 er Rank Viol kun noteret med 10 forekomster i Danmark og anses derfor at være på vej ud af den danske flora.

Efter fem minutters søgen giver Pia op, og vi går tilbage til stien. Bare den ranke viol ikke har forladt Paderup Mose, men kun var umulig at finde, fordi den er blomstret af for i år.

Naturen renser
”Mosen er på ca. 26 hektar. Det var tidligere en højmose, der er dannet efter sidste istid. Overalt bærer mosen præg af tørvegravning i form af dybe damme, som der findes et halvt hundrede af i området,” fortæller Pia Boisen Hansen.

Til venstre for stien møder vi det første vand. Ikke en tørvegrav men et stort, udgravet regnvandsbassin. Overgroet med pil, brændenælder, tagrør og dunhammer bærer søen tydeligt præg af, at vandet i den er meget næringsrigt.

”Søen fungerer som regnvandsbassin for overfladevand og tagnedløb i Paderupområdet. Alt det grønne er resultatet af, at naturen suger næringsstofferne ud af vandet og på den måde fungerer som rensningsanlæg," forklarer Pia Boisen Hansen.

Lav vandstand i højmosen
Vi bevæger os dybere ind i mosen. Den tørre sti er blevet blød, og græsrabatten afløst af pilekrat. Gøgen kukker. Nattergalen stemmer i. ”Du skal løbe henover for ikke at synke i,” griner Pia.

Vi fortsætter langs Carlsberg-grøften gennem det lange græs, der ernærer sig fra gentagne opslemninger fra grøften, som har det med at sande til.

Den lange, lige Carlsberg-grøft er et resultat af et stort regulerings- og uddybningsarbejde, der blev gennemført som beskæftigelsesarbejde i 1940’erne. Regulering og uddybning af Brugsgård Møllebæk, Carlsberg-grøften og grøften gennem mosen betød, at vandstanden i Paderup Mosen med ét blev sænket med ca. en meter. Et indgreb som har haft gennemgribende indvirkning på flora og fauna i området - en skæbne som deles med størsteparten af Danmarks tidligere højmoser.

Bynær natur med variation
Vi slår et sving over en bro og ind i skovmosen. Birketræer og tør, brun højmosebund på skovstien. Små, dybe tørvegrave ligger som perler på snor langs stien.

Pia Boisen Hansen lyser op. Midt på stien i en lysning gror såvel tormentil som kragefod - to flotte repræsentanter for rosenfamilien leverer beviset på, at vi nu er i næringsfattigt terræn.

En hånd ned i den nærmeste tørvegrav og biologen fremdrager en vandrøllike. Vandrølliken kan lide næringsrigt vand, så fattigdommen gælder altså ikke vandet.

”Det spændende ved Paderup Mose er, at naturen er så varieret. Det ene øjeblik har du udsigt over enge og græsmarker, heste og køer. Og øjeblikket efter er du i pilekrattet eller birkeskoven med fuglekvidr og udsigt over en stille skovsø. Lige uden for byen. I gåafstand fra storcentret. Så fås det ikke mere bynært,” konstaterer Pia Boisen Hansen.