Oplev efterårsskoven ved Fladbro

Uanset årstid er Fladbro Skov altid et besøg værd. Den kuperede nordlige del af skoven på kanten af Nørreådalen, det gamle overgangssted ved Fladbro Kro og skovens sydlige del med Randers Dyrehave med sin store bestand af fritgående dådyr… Året rundt byder skoven ved Fladbro på gode muligheder for naturoplevelser.

26. oktober 2016 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Fladbro Skov ejes, drives og plejes af Randers Kommune med hovedvægten lagt på rekreative værdier. Samtidig tilstræbes det at skabe en varieret skov med stort hensyn til dyr og planter. Skovområdet på de fugtige arealer vest for Fladbro Kro er for eksempel udlagt som naturskov. Skoven får her lov at passe sig selv og udvikle sig uden menneskelig styring eller indblanding.

Skoven gennem tiden

I 1896 købte Randers Kommune på initiativ af Justitsråd Chr. Boldsen Fladbro Kro med tilhørende jorder for at anlægge en lystskov. Skoven blev plantet til med rødgran og fyr samt birk og rødel på fugtige arealer. I løbet af de første fem år blev der plantet næsten 80.000 træer. Kun området omkring Fladbro Kro blev holdt fri. Området var dengang for størstedelen eng, overdrev og mager, sandet agerjord - et åbent landskab hvor der fra ådalens skrænter var der vid udsigt over både Nørreå- og Gudenådalen.

Udflugtsmål med trinbræt og rutebåd

For at lette adgangen til området blev der også lavet et lokalt trinbræt på jernbanen fra Randers. Banen blev i 1937 omlagt til den nuværende jyske længdebane, hvorved trinbrættet forsvandt.

Fra Neder Hornbæk blev der også etableret en stiforbindelse - en forbindelse som i dag går ad trækstien langs Gudenåen helt til Randers. En meget stor del af skovens gæster kom dengang med båd ad Gudenå og Nørråen til Fladbro. Helt frem til 1958 var der om sommeren regelmæssig rutebådsfart til Fladbro, men sejladsen uddøde i forbindelse med at folk fik egen bil.

I dag er flere arealer købt til, og skovens første nåletræsbevoksning med tiden gradvist blevet afløst af en mere varieret løvskov med bøg og eg. I dyrehaven står de ældste bøge fra 1932.

Randers Dyrehave

Syd for Skovboulevarden ligger den 18 hektar store dyrehave, der er åben året rundt for gående færdsel. Af hensyn til dådyrene må hunde ikke medtages. Fodring af dyrene er heller ikke tilladt. Og husk at holde god afstand til dyrene - ikke mindst her i brunsttiden.

Græsningsarealet ud mod Nørreå i den nordlige del af dyrehaven er ikke tilgængeligt for publikum. Her samler dyrene sig særligt efterår og vinter for at finde føde, men du kan fint følge med på afstand enten fra dyrehaven eller fra stien langs vestsiden af arealet.

Randers Dyrehave er anlagt i 1994. Dådyrene kommer fra Marselisborg Dyrehave ved Århus, som oprindelig fik sine dyr fra Jægersborg Dyrehave. Den nuværende danske bestand af dådyr er omkring 1.000 år gammel og findes hovedsagelig i Østjylland og på Øerne.

De ældste spor efter dåvildt i Danmark er i øvrigt fundet på Randersegnen. Ved Hollerup nær Langå blev i 1912 fundet mere end 100.000 år gamle skeletter fra dådyr i nogle søaflejringer. Flere af knoglerne var brudt itu af mennesker, som med redskaber var gået efter marven. Fundet er dermed også det ældste spor efter menneskelig aktivitet i Danmark.

Tydelige spor efter istiden

Fladbro-området er af national geologisk værdi, fordi landskabet bærer tydelige spor fra tiden under og efter sidste istid - den såkaldte Weichsel-istid fra 110.000 - 9.600 f. Kr.

Ved Fladbro mødes Nørreådalen og Gudenådalen. Nørreådalen blev grundlagt af isgletchernes fremstød mod slutningen af istiden, mens Gudenådalen er en smeltevandsdal. Da isen i sidste istid nåede sin største udbredelse fra øst og til den jyske højderyg, var afstrømningen af smeltevand fra Gudenådalen til Kattegat blokeret af isen. Isens smeltevand måtte derfor i starten mod vest ud over de flade vestjyske hedesletter. Ved israndens senere tilbagetrækning mod øst foregik afvandingen gennem Nørreådalen og videre gennem Skalsådalen til nutidens Hjarbæk Fjord.

Først ved istidens afslutning, da Kattegatområdet blev isfrit, foregik afvandingen mod øst gennem Gudenådalen. To terrasser langs Nørreådalen 10 og 20 meter over det nuværende havspejl kan tilknyttes de såkaldte yngre og ældre Skalså-stadier i Weichsel-istiden.

Også tiden efter sidste istid har sat spor. Under det såkaldte ”Stenalderhav”, Litorinahavet, omkring 4.500 f. Kr. nåede havet sin største udbredelse, hvilket ved Fladbro var fire meter over det nuværende havspejl. Dengang var alle nutidens lavtliggende enge langs Randers Fjord havbund. Et hav som strakte sig igennem Nørreådalen næsten helt til Viborg og i Gudenådalen til Langå.

Et gammelt vadested

Navnet Fladbro kan være afledt af det oldnordiske ord floen. Stedet blev en tid kaldt Flobro eller Flodebrouff. Floen hentyder til et sted med grundet vand eller mange oversvømmelser. Den landskabelige situation i området, hvor Nørreådalen indsnævrer sig ved Fladbro, har gjort stedet velegnet som vadested. Hvornår der blev bygget bro over åen vides ikke, men en bro nævnes i offentlige regnskaber i 1586.

Øst for landevejsbroen kan i øvrigt ses en ca. hundrede meter lang rest af den kanal, som Chr. lll i 1550’erne lod hoveriarbejdende bønder grave for at lede vand de godt fem kilometer ind til Randers. Kongen havde påbudt, at byen skulle befæstes med voldgrave, og vandet dertil skulle bl.a. tilføres gennem kanalen, der var et imponerende stykke entreprenørarbejde udført med håndkraft.