Bag om Læsten Bakker og Tuemose

Halvanden mil vest for Randers rejser Læsten Bakker sig over Skalsådalen med sin mosaik af hede, krat og agerjord. Fra bakkerne er der udsigt over Fussingøs skove, Skalsådalen og Tuemose, der ligger for foden af bakkerne - gennemskåret af grøfter og gamle tørvegrave.

I store dele af Læsten Bakker fredningen er der køer, der står for naturplejen.

09. september 2015 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Læsten Bakker er Randers Kommunes største fredede område. Siden sensommeren 2013 har der været adgang til bakkerne, hvor nye stier og naturtavler og en tunnel til publikum har givet adgang til den 57 meter høje Kragbjerg Høj, hvorfra naturen kan nydes i fulde drag set ikke så lidt fra oven. 

Lang fredningsproces
Helt tilbage i 1953 blev en landskabsfredning gennemført for at bevare de lyngklædte bakker. Fredningen blev i 1969 udvidet med Læsten Kær. Seneste fredningskendelse for Læsten Bakker blev afsagt i 2006 og skabte sammenhæng mellem de eksisterende fredninger, så fredningen i dag omfatter 139 hektar.

For at tilgodese publikums interesse for den smukke natur og udsigten fra Kragbjerghøj, samtidig med at de firebenede naturplejere frit kan bevæge sig rundt i området, er der ud over det omfattende net af stier også etableret en publikumstunnel.


Udsigt fra Tuemosen mod Læsten Bakker.

Kulturhistorien
Kragbjerg Høj på toppen af Læsten Bakker var i gamle dage stedet, hvor unge tog ud for at sværme. Kragbjerg Høj er en af områdets mange gravhøje, der vidner om bosættelser tilbage i oldtiden.

Indtil sidst i 1700-tallet var Læsten en bondeby, der var underlagt Fussingø Gods. Efter udskiftningen flyttede flere gårde ud, og her og der opførte de nye gårdejere stengærder for at markere deres ejendomme.

Udstykningen af Tuemosen neden for bakkerne betød, at den østlige halvdel kom til at høre under Fussingø Gods, mens den vestlige halvdel blev delt op i mindre lodder til bønderne.


Langs de offentlige stier er en rig flora med liden klokke, blåhat, blåmunke, visse, almindelig kællingetand og timian.

Tørvegravning
Tuemosen er en gammel højmose og har ikke været dyrket som eng som de øvrige arealer i Skalsådalen.

I Tuemosen er der gravet tørv i mosen frem til ca. år 1900. Herefter blev mosen overladt til naturlig tilgroning. Mangel på brændsel under 2. Verdenskrig gav dog igen god økonomi i tørvegravningen, hvorfor Tuemosen i dag er en perlerække af tørvegrave - godt groet til i pilekrat, bævreasp og udlevede graner.

Tørvene blev transporteret på slæder trukket af heste op gennem hulvejen eller langs foden af Læsten Bakker. De gamle veje er i dag en del af offentlige stisystem i det fredede område.


I store dele af Læsten Bakker fredningen er der køer, der står for naturplejen.

En gammel flodbrink
Øst for Læsten passerer landevejen mellem Randers og Viborg den brede Skals Ådal, der er formet af store mængder smeltevand, som passerede ved istidens slutning. Dengang strakte en vigende isfront sig fra Randers til Hobro. Isfronten tvang smeltevand fra Gudenådalen og Nørreådalen op gennem Skals Ådal og videre mod nord og vest til Hjarbæk Fjord og Limfjorden. Så Læsten Bakker er faktisk 12.000 år gamle flodbrinker.

På tværs af bakkerne både syd og nord for Skals Ådal findes smukke erosionsdale, der sine steder er med kildevæld og tilhørende vandløb.

Tuemose danner i dag vandskel. Mod vest afvandes den af Vejlebæk, der løber til Nørreå og Gudenå. Mod øst løber vandet i Skals Å, der først drejer mod nord og siden vest mod sit udløb i Limfjorden.


I den vestlige del af bakkerne findes gamle krat, der er domineret af ene.

Mose og eng
Mellem Nedenskov og Læsten Bakker og langs Skalsåens øvre løb forbi Hesselbjerg Skov ligger et stort engstrøg, der delvis brydes af skovmoser og afgrænses af pilekrat i øst mod Randers-Viborg landevejen. Sammen med Læsten Bakker, de privatejede enge langs dalens nordside og skovene mod syd indgår engene i en helhed af stor landskabelig værdi.

Engenes naturværdi er derimod relativt beskeden, da de alle har været omlagt, tilsået med kulturgræsser og gødsket. Siden 1991 har de dog været drevet uden gødskning, og f.eks. majgøgeurt og andre naturlige engplanter er under genindvandring. Engene afgræsses af kødkvæg om sommeren.


Kun få steder er der fra stierne mulighed for at skimte en af de mange tørvegrave. Gravene ligger godt skjult bag pilekrat, bævreasp og udlevede graner.

Flere sjældne arter
Læsten Bakker har været ved at gro til med især bævreasp, men efter naturpleje er de fleste af de sandede bakker uden træer og dermed åbne for lys. Skrænterne er flere steder arret af markante fårestier. Hist og her har enkelte eg og røn fået lov at stå.

I den vestlige del af bakkerne findes gamle krat, der er domineret af ene med islæt af druehyld og åbne partier med lyng, revling og blåbær.

Langs de offentlige stier er en rig flora med liden klokke, blåhat, blåmunke, visse, almindelig kællingetand og timian.  Om efteråret er også svampene rigt repræsenteret. Her vokser blandt andet den sjældne skarlagen vokshat, der er ”rødlistet” som moderat truet i den danske natur.