Det lille rigkær ved Lundbjerggård

Et af de mindste fredede arealer i Randers Kommune er et lille rigkær ved Lundbjerggård vest for Tebbestrup. Kun godt en tønde land stor er fredningen, der ligger på kanten af Midtbækdalen mellem Frisenvoldvej og Gudenå og huser en lang række plantearter, hvoraf et par stykker betegnes som udryddelsestruede i Danmark.

Mandshøje tagrør har invaderet rigkæret og truer med at lukke for lyset. Naturstyrelsens Jan Højland håber på, at et ekstra høslæt hvert år kan give rigkærets trængte arter bedre betingelser.

06. september 2017 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Det var Danmarks Naturfredningsforening, som i slutningen af 1970’erne ønskede det lille areal i Midtbæk-engen mellem Frisenvoldvej og Gudenåen fredet. Som begrundelse skrev foreningen i forslaget til fredningen:

“Det pågældende areal er i botanisk henseende usædvanligt værdifuldt, idet det rummer såvel mange arter, hvoraf nogle endog betegnes som sjældne for Danmark, som mange plantesamfund.”

Vældmose og højeng
Det nu fredede areal er en rest af en oprindelig større vældmose af rigkærtype, hvilket vil sige et næringsrigt kær. Vældmosen rummer ca. 60 arter, hvoraf to må betegnes som udryddelsestruede i Danmark, nemlig tørveviol og tuestar, mens arter som bredbladet kæruld, fladkronet kodriver, krog-næbstar, kødfarvet gøgeurt, majgøgeurt, mosetroldurt, seline og trenervet snerre er sjældne.

Inden for lokaliteten findes også en lille højeng; en engtype som i dag er ret sjælden. Højengens plantesamfund er repræsenteret ved ca. 20 arter. Herudover findes der en del arter knyttet til pilekrattet.

Der er sikret adgang for almenheden til engen i forsknings- og undervisningsøjemed ad en markvej fra Frisenvoldvej - på højre hånd et par hundrede meter efter Lundbjerggård, lige neden for bakken og før den nyslyngede Midtbæk. Rigkæret findes på højre hånd ca. 300 meter nede ad markvejen.

En tredjedel af arterne er væk
Efter at fredningen kom i stand i 1979, er arealet blevet plejet ved høslæt for at holde bevoksningen nede til gavn for de sjældne arter.

Alligevel er engblommen og engkarsen forsvundet. Det samme er to arter baldrian, to arter løvefod og en håndfuld star-arter - tilsammen med 23 andre af rigkærets oprindelige ”indbyggere”.

Eiler Worsøe, som i mange år var formand for Danmarks Naturfredningsforenings Langå-afdeling, lavede i 1976 en liste over arterne på arealet. Den viste, at det lille rigkær i høj grad levede op til sit navn med 95 forskellige plantearter.

Ved en tilsvarende gennemgang af arealet i 2016 var 34 eller mere end hver tredje af de arter, som var fundet 40 år tidligere, forsvundet. Bevares var 17 nye arter kommet til, men det er for det store flertals vedkommende ikke arter, som får botanikere til at klappe i deres små hænder af begejstring, når vi taler om rigkær.

Høeng siden Arilds tid?
Frisenvold Eng er enestående ved at have en næsten ubrudt kontinuitet som høeng i århundreder - ikke usandsynligt helt tilbage til jernalder eller vikingetid. Engen blev dog kreaturgræsset hårdt i en periode sidst i 1970’erne og blev desuden tilført kunstgødning til alvorlig skade for floraen.

Fredningen havde ikke hjulpet, da den fortsat tillod græsning og kunstgødning, og på foranledning af Eiler Worsøe blev engen derfor opkøbt af Danmarks Naturfredningsforening og overdraget til Århus Amt - med den betingelse at den skulle drives med høslæt som før. Efter amternes nedlæggelse har Skov- og Naturstyrelsen overtaget engen og plejeforpligtelsen fra 2007.

Der må gøres noget
Jan Højland fra Naturstyrelsen har været ude at besigtige arealet, og han medgiver, at der skal ske en ændring i naturplejen på arealet, hvis rigkæret skal reddes:

”Efter den nævnte afgræsning med kreaturer og tilførsel af kunstgødning uddøde flere arter, og selv om vi har genindført høslættene, så står det stadig dårligt til med flere af de overlevende arter,” konstaterer Jan Højland. Han uddyber:

”At høslættene ikke har virket tilfredsstillende skyldes formentlig, at slættet tages så sent på året, at vi ikke afgørende ændrer på vegetationens forhold, får nedbragt mængden af næringsstoffer og får trængt de dominerende arter tilbage. Flere år er det desuden ikke lykkedes at få fjernet høet og dermed næringsstofferne fra arealet.”

Giv rigkæret en hånd
Høslættene er gennem mange år blevet taget på gammeldags vis med le og håndkraft i samarbejde med frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening. Jan Højland vil nu tage kontakt til naturfredningsforeningen for at høre om muligheden for fremover at tage to årlige høslæt i håb om, at det kan svække ”kedelige” arter som blandt andet tagrør, som er ved at indtage rigkæret.

Skulle der blandt læserne være nogle, som er interesserede i at give en hånd med og hjælpe med høslæt i rigkæret, så holder Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening i nærmeste fremtid en høslætdag på arealet. Datoen er endnu ikke fastlagt, men vil blive annonceret i dagspressen.