Brusgård - herregården og voldstedet

I haven ved den gamle herregård Brusgård syd for Randers kan man stadig opleve det gamle voldsted, hvorpå herregården ifølge skriftlige kilder blev grundlagt i 1393. Indgangen til voldstedet er ved hjørnet af driftsbygningen lige syd for parkeringspladsen, hvor Randers Kommune har opstillet en informationstavle.

21. oktober 2015 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Brusgård Voldsted har næppe haft nogen større forsvarsmæssig betydning, men er snarere et resultat af middelalderens byggestil på de såkaldte herregårdspladser. På arealet nord for hovedbygningen på voldstedet lå herregårdens driftsbygninger, ligesom de gør den dag i dag.

Borgbanke gennem 400 år
Den 50 x 44 meter store borgbanke omkranses af en 13 meter bred voldgrav. På ydersiden af voldgraven kan man mod øst, syd og vest se spor efter en ydervold, der formentlig består af de opgravede jordmasser fra voldgraven.

Borgbanken på Brusgård Voldsted
På den godt 2000 kvadratmeter store borgbanke er kun blevet foretaget en mindre prøvegravning i det nordøstlige hjørne. Her blev fundet et (nu tildækket) fundament af kampesten med murrester.

I renæssancen - fra 1540-1650 - var Brusgård ejet af Viffert-slægten. Niels Jonsen Viffert opførte i 1590-94 en grundmuret bygning i to etager på voldstedet. Bygningens sydfløj med to runde tårne og et trappetårn. I 1801 blev bygningen erstattet af en ny i bindingsværk lige nord for voldstedet - en bygning som i 1889 blev ombygget til den nuværende hovedbygning.

Småt ved viden
Hvad der gennem tiden har stået af bygninger på voldstedet, kan kun afgøres gennem arkæologiske undersøgelser.

Udover de skriftlige kilder begrænser viden om stedet sig til fund af rester af to-tre træbroer og en stenbro i den nordre voldgrav, som blev fundet under en oprensning af voldgraven i 1991. Ved hjælp af træpælenes årringsmønstre er broerne blevet dateret til henholdsvis 1650 og 1718.

En mindre prøvegravning på voldstedets nordøstlige hjørne har desuden identificeret et nu tildækket fundament af kampesten med murrester.

Får afgræsser voldstedet
Får fra produktionsskolen Mimers Brønd afgræsser ydervolden øst for Brusgård Voldsted.

Frugtbare jorder
Omgivelserne har givetvis været afgørende for, at herregården Brusgård blev grundlagt netop her. Langs Brusgård Bæk var frugtbare enge, skove og god landbrugsjord. Ved bækken lige sydvest for voldstedet blev desuden anlagt en mølle en tilhørende, nu sløjfet mølledam.

En af kommunens ældste skove
Den syv hektar store blandede bøge- og egeskov i Brusgårds sydøstligste hjørne er sammen med Hasselager Ege ved Langå blandt kommunens ældste skove. De er begge med på Videnskabernes Selskabs kort over Danmark fra 1787-89.

Brusgård fungerer i dag som hjemsted for Den Skandinaviske Designhøjskole og for Randers Kommunes produktionsskole ”Mimers Brønd” med et tilhørende 135 hektar stort økologisk landbrug.

Brusgård rummer også Danmarks Center for vildlaks, som gennem opdræt og udsætninger i de seneste årtier har bidraget kraftigt til bevarelse af den oprindelige laksestamme i Gudenåsystemet.

Kort over Brusgårds jorder
Brusgård er blandt andet hjemsted for Den Skandinaviske Designhøjskole, Dansk Center for Vildlaks og Randers Kommunes produktionsskole ”Mimers Brønd” med et tilhørende 135 hektar stort økologisk landbrug.