Allan og Bodil har givet Randi en hånd med i Randers Dyrehave

En vedvarende bankelyd bliver båret med den fugtige decemberluft. Er det en flittig håndværker i Stevnstrup? Nej, det er såmænd Fladbro Skovs egen tømmermand Hr. Spætte, der gør opmærksom på sin eksistens - umulig at spotte fra bænken, hvor vi har slået os ned.

18. december 2013 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

”Om det er en grønspætte eller en flagspætte, ved jeg ikke. De er her begge to,” siger Randi. Randi, som også hedder Flensborg Jørgensen, er skov- og landskabsingeniør ved Randers Kommune og som sådan ansvarlig for den daglige drift af Randers Kommunes skove. Det man i gamle dage kaldte skovfoged.

Randi er ikke ene om at sætte sit præg på Fladbro Skov og Randers Dyrehave. Fornylig har Allan og Bodil også givet en hånd med. Orkanen Allan fejede sidst i oktober henover og tog for sig af bøge- og egetræerne, der endnu ikke havde nået at smide efterårsløvet. Og 6. december fulgte stormen Bodil så op og gjorde et stort indhug i de stolte grandisser, hvis 30 meters højde nu kan skridtes af på jorden.

Den enes død… 
Fra bænken på toppen af litorinaskrænten kigger vi ud over dalbunden, som engang var stenalderhav. Her giver gartner Else Stadsgaard og skov- og naturfagteknikerlærling Kamilla Kudsk den gas lige nu. Med motorsavene er de i fuld gang med at afgrene de faldne grankæmper, så duften af juletræ og harpiks når hele dyrehaven rundt.

Randis øjne falder på et stort bøgetræ, der er flækket næsten hele vejen ned til roden: ”Den må vi nok hellere få fældet. Det er jo en publikumsskov, så folk skal kunne færdes uden at komme galt afsted.”

Da Randi Flensborg Jørgensen startede som skov- og landskabsingeniør ved Randers Kommune i 2007 var hendes tilgang til jobbet, at hun ville være naturbevarende. Passe godt på skoven og træerne. Men ligesom politikken og forvaltningen har ændret sig, har Randi også:

”Alt er så speedet op i dag, og vi har brug for naturen som et sted, hvor vi kan stresse af. I dag er mit fokus på, at vi skal være med til skabe rum for oplevelser, som kan få folk ud og bruge naturen. Vi kan sagtens have både ridestier og mountainbikeruter og levere træ til byggeri, møbler og brændsel samtidig med, at vi værner om naturen og dens mangfoldighed og er med til at binde CO2 og beskytte drikkevandsresurser.”

Dyrehavens 30 voksne dådyr og de 14 kalve fra i år giver deres stille samtykke ved at labbe knopperne fra en falden eg i sig.

Fremsynede politikere
Fladbro Skovs kommunale rødder går tilbage til 1896, hvor Randers Kommune købte Fladbro Kro med tilhørende jorder for at anlægge en lystskov. Omkring 80.000 rødgran og bjergfyr blev plantet, og snart var lystskoven et populært udflugtsmål for Randersborgerne.

Siden da er nåletræerne for de flestes vedkommende udskiftet med bøg og eg, og skoven fremstår i dag som en løvskov med enkeltstående nåletræer og ganske få nåletræsplantninger. En bynær skov som stadig er utroligt velbesøgt - selvom der er langt mellem udflugtsbådene, og DSB’s trinbræt for længst er nedlagt.

I 1956 blev yderligere et område vest for skoven købt til, og der blev anlagt en campingplads. Og nord for skoven langs Himmelbovej blev der to år senere anlagt en 9-huls golfbane, der senere er udvidet til en 18-huls af international klasse.

Randers Dyrehave blev indviet i 1994 i den del af Fladbro skov, der ligger syd for Skovboulevarden. Dyrehaven er på 18 hektar. Heraf er de 3 hektar eng uden adgang for publikum.

Kongeligt blod
Dåvildtet i Randers Dyrehave stammer fra Marselisborg Dyrehave i Århus, hvis dyr igen stammer fra Jægersborg Dyrehave. Det er altså ædle dyr, der oprindeligt har været Kronens, som nu er i Kronjylland på gammel Kgl. Privilegeret krojord. Mere kongeligt kan det næsten ikke blive.

Dådyret er vores næststørste hjorteart. Dens normale sommerdragt er rødbrun med hvide pletter. Men som vintervejret kan være det, er også vinterdragten - lidt over i det grå med udviskede hvide pletter.

Der er en stille ro over flokken nu, hvor brunsttiden er overstået. Begyndt er den lange ventetid mod næste store begivenhed: At dåen sætter sin kalv først på sommeren.

Randers Dyrehave er åben for publikum året rundt. I juni og juli måned, hvor dåen har kalv, henstilles det til publikum, at man ikke bevæger sig uden for stierne.  

Hunde må ikke medtages i dyrehaven - snor eller ej. Menneskets bedste ven og dens ejer er henvist til ”hundeskoven” på den anden side af Skovboulevarden.

Pris til skoven og dyrehaven
Det er ikke bare borgerne i Randers kommune, der sætter pris på Fladbro Skov og Dyrehaven. På Skovens Dag den 4. maj 2014 tildeles skoven nemlig den 9. Nordic Green Space Award.

I vurderingen fra dommerkomiteen lyder det blandt andet:

”Fladbro Skov og Dyrehave har en meget fin placering ved Nørre Å, og nærheden til Randers by og de gode stiforbindelser medvirker til at integrere Fladbro Skov og dyrehave i en større landskabelig og rekreativ sammenhæng. Ved bedømmelsen har dommerkomitéen hæftet sig ved, at Fladbro Skov og Dyrehave fremstår robust i kraft af en kompetent og veltilrettelagt drift, både i forhold til det gartnerisk faglige arbejde, kvaliteten af stier, generel renholdelse i området og vedligeholdelse af shelters, toiletter mv. Områdets drift og pleje virker fint i overensstemmelse med både Randers Kommunes overordnede politikker og de specifikke retningslinjer i driftsplanen.”

Fladbro Skov har da også noget at byde på, om du så er til det velfriserede med parkpræg eller en naturskov, som får lov at passe sig selv.

Selv ikke den mest velplejede skov kan dog holde biodiversiteten ude.  På vej ud af dyrehaven følger mejserne nysgerrigt med fra oven - hele tiden på en trækrones afstand. Og dagens naturoplevelse får lige det sidste pift kort før udgangen: Elegant og en lille smule blæret viser en spætmejse, hvor let det er at løbe både opad og nedad på et glat bøgetræ. Jeg håber, at den er sat på foderlisten her til vinter.


Dåvildtet i Randers Dyrehave stammer fra Marselisborg Dyrehave i Århus, hvis dyr igen stammer fra Jægersborg Dyrehave. Der er i alt 30 voksne dådyr og 14 kalve fra i år i dyrehaven.