100 års tandpleje: Fra smedens tang til nul huller

For cirka 100 år siden havde mere end 9 ud af 10 børn huller i tænderne, og det var som oftest smeden eller barberen, der stod for at trække de dårligste tænder ud. Det ændrede sig for randrusianske børn i 1918, hvor byen fik sin første skoletandpleje. Tandplejen i Randers Kommune fejrer 100-året med besøg på skoler og en event på Rådhustorvet.

Skoletandplejen i Markedsgade omkring 1930

13. september 2018 - Oprettet af Marie Have Qvist

Der var engang, hvor et gebis stod øverst på ønskesedlen til konfirmationen, og hvor behandlingen af stærke smerter i tænderne var en tur til smeden – eller en anden, der ejede en tang. Faktisk var det virkeligheden i Danmark helt frem til starten 1900-tallet, hvor den kommunale tandpleje så dagens lys.

I Randers skete det i 1918 – samme år som Justitsministeriet modtog en alarmerende henvendelse om, at tandsundheden var belastende for folkesundheden.

”Det er næsten ikke til at forestille sig forandringer af den kaliber, som tandplejen og tandsundheden har gennemgået i de forløbne 100 år. Dengang handlede det om smertelindring og lappeløsninger – nu arbejder vi med forebyggelse, smertefri behandlinger og dialog med forældre,” siger Lars Høvenhoff, leder af tandplejen i Randers Kommune.

Fredag d. 21. september får skolerne i Randers besøg af tandplejen, der i anledning af 100-års jubilæet ikke vil snakke om fluor og tandtråd, men i stedet deler lidt lækkerier ud til børnene. Lørdag d. 22. september kan man møde Tandplejen og Karius og Baktus på Rådhustorvet, hvor Muddi også giver en koncert.

Fra brandslukning til fluor-miraklet

I starten af tandplejens historie var tandlægernes arbejde en form for brandslukning. Børnene havde ondt, og minimum 90 procent af en årgang havde huller i tænderne – mange huller. I dag har 6 ud af 10 børn og unge på 15 år aldrig haft et hul i en tand.

Den mest dramatiske forandring skete for knap 50 år siden, hvor to begivenheder vendte udviklingen. Den ene var udbredelsen af tandpasta med fluor. Helt op til i dag er tandlægernes absolut vigtigste råd om forebyggelse, at man børster tænderne grundigt med fluortandpasta to gange dagligt.  

En ny lov i 1972 var den anden skelsættende begivenhed. Et enstemmigt folketing vedtog, hvad de kaldte ”verdens bedste lov om børnetandpleje”, der pålagde alle kommuner at oprette en gratis skoletandpleje for alle børn i den skolepligtige alder.

Det blev starten på den kommunale tandpleje, vi kender i dag.

Dialogen er vigtigere end boret

Lars Høvenhoff har arbejdet i den kommunale tandpleje i en tredjedel af de 100 år, der bliver fejret i løbet af uge 38. Selvom den største forandring skete før hans tid, så har det alligevel været godt tre årtier med rivende udvikling.

”I gamle dage borede vi os ud af problemerne, men i dag har vi mange flere muligheder; f.eks. med fluorbehandling, forseglinger og en ekstra indsats med tandbørsten. Vi forebygger mere, end vi behandler. Desuden skete der et kvantespring med digitaliseringen, fordi vi nu har mulighed for at bearbejde data statistisk og give forældre mulighed for at følge med i barnets journal på nettet,” fortæller Lars Høvenhoff.

Et af de nyeste tiltag inden for den kommunale tandpleje handler faktisk om inddragelse af forældre i børnenes tandpleje.

”Der er kommet fokus på, at det er forældrene, der har ansvaret for børnenes tandsundhed, og derfor vil vi gerne have dem med til konsultationer helt op til 4.-5. klasse. Dialogen med forældrene er et af vores vigtigste arbejdsredskaber i arbejdet med børnene,” understreger overtandlægen.

 

Historisk fakta om skoletandpleje i Danmark

Kilde: ATO.dk

1894:     Historiens første undersøgelse af københavnske børns tænder. 10.000 børn er med, og det viser sig at 93 procent plages af caries – dvs. huller i tænderne.

1910:     Landets første blivende skoletandklinik åbnes på Frederiksberg. Her tilbydes gratis eftersyn og behandling det første skoleår og herefter betales en krone om året. Børnene bliver samtidig introduceret til brugen af tandbørster og opfordres til at købe en for 25 øre. Kun få køber en.

1917:     På landsplan er der etableret 12 skoletandklinikker.

1918:     I en alarmerende henvendelse til Justitsministeriet konkluderer blandt andet Dansk Forening for Børnetandpleje, Lægeforeningen og Tandlægeforeningen, at tandsundheden nu er så ringe, at den er belastende for folkesundheden. Randers Kommune får sin første skoletandklinik.

1936:     Kun 25 procent af købstadskommunerne og 41 ud af 1300 landkommuner har indført skoletandpleje.

1942:     129 af landets dengang 1400 kommuner oprettet skoletandklinikker.

1965:     Tandlægeforening og Sygekasserne bliver enige om en tandplejeordning med gratis eftersyn til alle over 16 år, født efter 1945.

1972:     Et enstemmigt folketing står bag en lov, der kaldes verdens bedste lov om børnetandpleje. Loven pålægger kommunerne at oprette en gratis skoletandpleje for alle børn i den skolepligtige alder. Loven (og den nu udbredte brug af fluortandpasta) får tandsundheden til at stige dramatisk – og ”nulhuller-generationen” vokser frem.