Klimatilpasning giver oplevelser ved vandet i Randers

Amfiscene, tidevandspark og en ny promenade. Det er nogle af forslagene til Klimabåndet, som i fremtiden skal gøre Randers robust over for stormfloder. Konklusionen er klar: klimatilpasning har potentiale til at skabe værdi for byen. Nu skal mulighederne debatteres blandt borgerne.

11. august 2018 - Oprettet af Christian Skov

Siden februar har to teams med danske og hollandske specialister i klimatilpasning arbejdet på hver deres forslag til klimatilpasning i Randers. Klimabåndet, som projektet hedder, strækker sig over 6 km kant mod vandet i Randers, som skal beskyttes mod stormflod. Samtidig skal Klimabåndet give oplevelser og muligheder med vand og natur i Randers.

Alle forslag til debat i Havnegadeboksen

Nu er specialisternes forslag klar. De viser, hvad klimatilpasningen kan give Randers. Men intet er endnu besluttet. Randers Kommune indbyder alle indbyggere i Randers til at debattere forslagene.

"Nu lægger vi ideerne ud til debat blandt borgerne i byen. På de måde kan vi se, hvad der er størst opbakning til, og om der er andre ønsker - og det bliver et vigtigt input til vores videre arbejde," siger Claus Omann Jensen, der er formand for udviklingsudvalget.

Frem til efterårsferien har alle borgere i Randers mulighed for at debattere forslagene i Havnegadeboksen, Byen til Vandets nye mødested på Dronningekajen i Randers, samt på en nyoprettet facebook-side. Debatten kickstartes i Randers Ugen, når man fra onsdag kan opleve film, fysiske modeller og billeder af Klimabåndet i Havnegadeboksen.

Justesens Amfi og Den Blå Plads har særligt potentiale

Forslagene er foreløbigt blevet vurderet af et ekspertpanel. Panelet har udpeget to forslag med særligt stort potentiale for at skabe værdi i Randers og forbinde byen til vandet: Justesens Amfi og Den Blå Plads.

Vest for Randers Bro fremhæver eksperterne team SLA's forslag Justesens Amfi. Her giver den nødvendige forhøjning af terrænet mulighed for at lave en amfiscene ud mod vandet. Samtidig giver diget læ og skærmer for trafikstøj på Justesens Plæne. Uden om foreslår teamet, at der bl.a. etableres mere vild engbeplantning til gavn for insekter og fugle.

Øst for Randers Bro fremhæver ekspertpanelet til gengæld Den Blå Plads som et særligt stort potentiale. Det er team CF Møllers forslag til et nyt samlingssted, som forbinder byen på tværs af Randers Fjord med det blå - vandet - i centrum. Her vil nye siddeplinte, trapper og flydende pontoner sikre, at man kan komme helt tæt på vandet - samtidig med at byen beskyttes mod stormflod.

Bredden imponerer

Også de andre forslag fra holdene har stort potentiale, eksempelvis Tidevandsparken og Østervold Kaskader. Ekspertpanelet var da også meget tilfredse med de to holds arbejde, og især variationen imponerede. Mere natur i byen, bedre adgang til vandet og nye steder til ophold er gennemgående i de to forslag. Det viser, hvordan klimatilpasning kan bruges til at skabe et godt byliv med nye muligheder.

"De to hold har til sammen virkelig formået at vise bredden i de muligheder, klimatilpasningen giver, og de muligheder vil vi arbejde videre med. Klimatilpasning er en nødvendig opgave, som vi skal have løst, og så er det fornuftigt at udnytte muligheden til at lave noget, der giver værdi for borgerne hver dag, og ikke kun når stormfloden truer," fortæller Claus Omann Jensen, der var en del af ekspertpanelet.

Et langt stræk skal sikres

Det er en stor opgave at beskytte hele Klimabåndets 6 km kant mod vandet mod høj vandstand i Gudenåen og Randers Fjord. Begge hold har vist potentialet i, at der på nogle strækninger bruges mere simple, grønne løsninger som et dige, der bugter sig. Det giver mulighed for, at der på udvalgte steder laves mere ambitiøse projekter, der virkelig giver værdi for byen - som Den Blå Plads og Justesens Amfi, eller en skywalk ved regnskoven og en ny ø ved Brotoften. Det er lige som perler på en snor, hvor snoren er diget og perlerne er de udvalgte steder, der får særligt fokus og giver stor værdi i hverdagen.

Samarbejde og dialog i højsædet

I stedet for en traditionel arkitektkonkurrence er forslagene til Klimabåndet udviklet i et såkaldt parallelopdrag. Dermed har de to hold arbejdet med samme opgave på samme tid med fælles workshops undervejs. I hele processen har der været fokus på samarbejde og dialog, også mellem holdene. "Det har været meget udbytterigt for os at have en løbende dialog med holdene, og jeg tror også, det har bidraget positivt til den kreative proces. Begge hold viser i deres forslag stor forståelse for det særlige i Randers. Både den særlige natur og byens historie og identitet." siger Nels Markussen, som er chef for Miljø og Natur og ansvarlig for projektet.

FAKTA

De to hold består af:

  • SLA med Niras, Witteveen+Bos, 2+1 Idebureau og Mette Bjærge.
  • C.F. Møller med Orbicon, De Urbanisten, Gemeinschaft og Sadolin og Albæk.

Randers Fjord er udpeget som et af de 10 områder i Danmark, hvor risikoen for omfattende skader ved en stormflod er størst. Det er derfor helt nødvendigt at arbejde med, hvordan Randers kan gøres mere robust over for oversvømmelser. Det er både for at beskytte de lavtliggende bydele, som allerede i dag er i risiko for oversvømmelse, og for at sikre mulighederne for at udvikle havnearealerne i fremtiden, som det planlægges i udviklingsprojektet Byen til Vandet.

Derfor afholdt Randers Kommune i foråret 2018 det såkaldte parallelopdrag om Klimabåndet. Klimabåndet er en del af det midtjyske klimatilpasningsprojekt Coast to Coast Climate Challenge (C2CCC). Randers Kommune deltager sammen med 30 andre midtjyske partnere. I alt modtager de 31 midtjyske partnere 52. mio kr. i støtte fra EU LIFE-programmet til 24 delprojekter. Midlerne skal bruges til at løfte den midtjyske klimatilpasning til nye højder i løbet af det 6-årige klimatilpasningsprojekt. Læs mere på projektets hjemmeside: www.c2ccc.eu

Se alle forslag til Klimabåndet på http://byentilvandet.randers.dk/klimabaandet

Der er åbent i Havnegadeboksen onsdag-lørdag i Randers Ugen eller hver fredag frem til efterårsferien.