Tørvebryggen er åben igen

Vejstrækningen mellem Randersbro og Hospitalsgade var tidligere i dag spærret. Vejen er åben igen og Justesens Plæne åbner med Street Food Festival kl. 18 i forbindelse med Randers Ugen.

Arkivfoto: Colourbox

10. august 2018 - Oprettet af Kenneth Sørensen

Vejstrækningen har været spærret mellem kl. 9 og 14 grundet risiko for flyvende genstande, der har revet sig løs i den kraftige blæst. 

Den kraftige vind fik fat i Domens teltdug på Justesens Plæne i morgentimerne. 

Festpladsen på plænen ventes at åbne kl. 18, så den planlagte åbningskoncert ved Randers Ugen kan gennemføres i aften. Følg med på Facebook, hvor Randers Kommune og Randers Ugen vil opdatere dig.