Randers Kommune indgår ny leasingaftale på hjemmeplejebiler

Mandag den 7. maj underskrev omsorgschef Lene Jensen, Randers kommune og salgsdirektør Jan Kronborg, Pedersen og Nielsen Automobilforretning A/S, en delaftale på levering af 102 hjemmeplejebiler til Randers Kommune. Bilerne leveres den 31. august 2018, når den eksisterende leasingaftale udløber.

08. maj 2018 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Randers Kommune har været i EU-udbud af en leasingaftale på hjemmeplejebiler. Der indkom tilbud på i alt ti diesel-, benzin- og hybridbiler samt to el-biler.

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra hjemmeplejen, sygeplejen, terapeuter og forvaltning har testet og pointgivet bilerne i forhold til ergonomi og funktionalitet, hvilket indgik i en samlet vurdering sammen med sikkerhed og økonomi.

Det blev ud fra dette besluttet, at Pedersen og Nielsen har givet det mest fordelagtige tilbud med Renault Capture Van som almindelig hjemmeplejebil og BMW Financial Services - Alphabet Denmark har givet det mest fordelagtige tilbud på el-biler. Bilerne leveres den 31. august 2018, hvor den eksisterende leasingaftale udløber.

Læs mere i pressemeddelelse fra Pedersen & Nielsen