Rigtige mænd søges

Er du en rigtig mand? Så begynd træningen til årets løb. Find to andre rigtige mænd og lav et hold, der er Kick-off lørdag den 3. marts.

Søren "Smeden" Holm fra DR's serie "Rigtige mænd" er klar til endnu et lokalt løb og opfordre andre lokale rigtige mænd til at deltage.

08. februar 2018 - Oprettet af Kenneth Sørensen

Tirsdag den 5. juni er der Rigtige Mænd løb i Randers. Det er et løb for alle mænd, der har mod til at udfordre sig selv.  Løbet består af en række sjove og udfordrende opgaver som skal klares undervejs.

Der dystes i hold med tre rigtige mænd på hvert hold, så udfordringen er samtidig en sjov og fælles oplevelse med dine venner.   Alle mænd kan deltage – og du behøver næsten ingen forberedelse. Hvert hold må medbringe to cykler

Kom og træn med

Vil du og dine kammerater, kolleger eller familiemedlemmer danne et hold sammen, så der mulighed for at være med fra start.   

Der er Kick-off arrangement lørdag den 3. marts kl. 13-15 i RgF Hallen. Her vil den stå den på fælles træning og I får flere informationer om løbet. Har du ikke noget hold endnu, så tøv ikke. Mød op, så bliver der sammensat nogle hold.

RgF Hallen har til huse på Østre Boulevard 29, 8930 Randers NØ.

Du kan læse mere om løbet og tilmelde på www.rigtigemaend.dk, hvor det også allerede nu er muligt at tilmelde sig til Rigtige Mænd Randers 2018. Du kan også besøge løbets lokale Facebook-side: www.facebook.com/rigtigemaendranders/ 

Om Rigtige Mænd

Rigtige Mænd Løbet er et landsdækkende mandeløb, der afvikles på samme dato og tidspunkt rundt om i Danmark. Løbet er en del af Rigtige Mænd-projektet, der også består af det digitale træningsfællesskab Rigtige Mænd Sjakket.

Projektet bygger en ny dimension på tv-programmerne Rigtige Mænd fra DR1. Her er fællesskab og humor med til at gøre underværker for mænd, der gerne vil have en sundere livsstil. Projektet er støttet af Nordea-fonden og Randes Kommune. 

Har du spørgsmål vedrørende Rigtige Mænd Løbet Randers, kan du kontakte breddeidrætkonsulent Jesper Jakobsen, mobil 5156 2020, mail: jesper.jakobsen@randers.dk.