Flere P-pladser i Danmarksgade-kvarteret

Veje og Trafik ved Randers Kommune har udvidet mulighederne for at parkere i Danmarksgadekvarteret. Der er fundet plads til i alt ti nye parkeringspladser, hvoraf de fem er med en tidsbegrænsning på 1 time døgnet rundt.

06. september 2017 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

De ti nye parkeringspladser fordeler sig med fire i Prins Christiansgade, tre i Danmarksgade og en i hhv. Pontoppidansgade, Søren Møllersgade og Steen Blichersgade.

”Oprettelsen af de fem tidsbegrænsede pladser, der alle er afmærket med P 1 time, skal blandt andet give bedre P-muligheder for hjemmehjælpere og sygeplejersker, som døgnet rundt besøger beboere i kvarteret,” oplyser Johanne Krogh fra Veje og Trafik.