Plan for specialundervisning er i høring

En udviklingsplan, der skal reducere udgifterne på specialundervisningsområdet, er i høring frem til den 7. august. Her kan du læse mere om planen og, hvordan du afgiver høringssvar.

01. juni 2017 - Oprettet af Christian Sloth Olesen

Et forslag til en plan, der skal reducere udgifterne på specialundervisningsområdet i Randers Kommune, er nu i høring. Det er muligt for alle at afgive høringssvar til planen frem til den 7. august 2017 klokken 12.00.

Hent: Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet

Afgiv høringssvar til Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet

Høringsmaterialet er sendt direkte til skolebestyrelser på både almen- og specialskoler, Det fælles elevråd, Ungerådet, Handicaprådet, Udsatterådet og til medarbejderudvalg på skoleområdet. Det besluttede byrådet på mødet den 22. maj. 

LÆS OGSÅ: Plan for specialundervisning bliver sat til debat

Politisk behandling til efteråret

Når høringen er afsluttet, vil forvaltningen arbejde videre med Udviklingsplan for Specialundervisningsområdet, hvorefter planen og høringssvarene vil blive behandlet politisk i efteråret 2017. Vær i den forbindelse opmærksom på, at alle høringssvar på det tidspunkt vil blive offentliggjort.