Ny multihal: Byråd giver grønt lys til lokalplan

Randers Byråd har på mødet den 22. maj 2017 vedtaget en lokalplan, der vil gøre det muligt at bygge en idræts- og eventhal i tilknytning til Arena Randers.

22. maj 2017 - Oprettet af Christian Sloth Olesen

En ny lokalplan, som vil gøre det muligt at bygge en idræts- og eventhal i tilknytning til Arena Randers, er nu vedtaget af Randers Byråd. Det skete på mødet den 22. maj 2017.

Det tidligere plangrundlag gav ikke mulighed for at bygge en multihal i området, men det åbner den ny lokalplan op for. I lokalplanen er der også skabt mulighed for en anden udnyttelse af områdets parkeringskapacitet.

Forslaget til den ny lokalplan har været i høring i otte uger, og lokalplanen er vedtaget på baggrund af høringssvarene.  

Bliver den ny multihal en realitet vil antallet af siddepladser i Arena Randers blive forøget. Og det vil være muligt at afvikle konferencer, elitesportsarrangementer, koncerter, breddeidrætsstævner og meget andet i hallen.