Natur og kultur i Langå Egeskov

Lørdag den 13. maj 2017 kl. 14 - 16 inviterer Danmarks Naturfredningsforening på en naturtur i Langå Egeskov. Turen går rundt i den gamle græsningsskov, mens turleder Henning Johansen fortæller om dens natur og de spor, historien har sat i den lige fra vikingetiden til moderne tid.

10. maj 2017 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Mødested er P-pladsen overfor Langå Camping for enden af Skovalle, 8870 Langå. Medbring godt fodtøj.

Yderligere information om arrangementet kan fås hos Christian Halgreen på tlf. 2544 1699.

Du kan læse mere om Langå Egeskov på www.dn.dk/randers