Oplev forårets fugle ved Gudenåen

Mandag den 10. april fra kl. 9-13 har du mulighed for at komme på en guidet fugletur ad stierne langs Gudenå. Turledere er ornitologerne Benny Kristensen og Lars Tom-Petersen samt Randers Kommunes naturvejleder Lars Maagaard.

07. april 2017 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Turen går rundt om den bynære Gudenå gennem Hornbæk Enge og Vorup Enge. Rørhøgen er kommet, og de mange gæs, ænder og lappedykkere gør klar til en ny ynglesæson. Turens længde er ca. 8 km, som afvikles i et roligt tempo.

Mødested er Randers Naturcenter. Husk vandtæt fodtøj, da der kan være vådt på stierne. Tag også gerne en kikkert med og varme drikke efter behov. Der holdes pause undervejs.