Husker du – en særlig oplevelse for demente

En skøn blanding af latter, tårer, smukke toner og kendte strofer fyldte den store teatersal på Randers Egnsteater, da Teatergrad fremførte forestillingen ”Husker du?” for en gruppe mennesker med demens, deres pårørende og personale på ældreområdet i Randers Kommune. ”Randers skal være et sted, hvor man kan få gode oplevelser på trods af en demenssygdom,” siger demenskonsulent Helle Sahl.

24. februar 2017 - Oprettet af Marie Have Qvist

Jens er ramt af Alzheimer. Han ved godt, at han er syg. Men han kan stadig huske, hvordan et jordbær smager, og han har tænkt sig at nyde det, indtil det begynder at smage af tomat.

Teaterforestillingen ”Husker du?” giver publikum et rørende indblik i Jens’ liv, som består af smukke minder, svære stunder og glæde ved livet i nuet. Forestillingen fandt sted på Randers Egnsteater tirsdag d. 21. februar 2017, og publikum bestod af mennesker med demens, deres pårørende og personale, der til dagligt arbejder med demensområdet.

”Randers skal være et sted, hvor man kan få gode oplevelser på trods af demenssygdom. Teaterforestillingen giver en anledning til at reflektere over vigtigheden af at have gode oplevelser med hinanden, og samtidig opleve at, man kan danne netværk med andre i samme situation,,” siger Helle Sahl, demenskonsulent i Randers Kommune.

”Det er vigtigt, at vi som lokal professionel kulturinstitution samarbejder med Randers Kommune om at give teateroplevelser til mange forskellige grupper af mennesker,” siger producent på Randers Egnsteater, Tine Eibye, der tog initiativ til at få forestillingen til Randers i samarbejde med ældreområdet.

En verden bag sygdommens tåger

Publikum spiller selv en rolle i forestillingen som en del af det mindebillede, hovedpersonen Jens ofte befinder sig i. Blandt andet er de elever i en musikklasse, som Jens holdt af at undervise, og må derfor synge med på kendte sange som Lille Frøken Himmelblå. Der blev også nynnet med fra salen, når skuespillerne sang klassikere som Dansevisen, Forelsket i København og Somewhere over the rainbow.  

”Når de demente bliver stimuleret med musik, åbner der sig en helt ny – eller rettere gammel – verden. Minderne vælter frem, og livet kommer frem i øjnene. Det er dette, vi gerne vil med ”Husker du?” Skabe en forestilling, der gennem musik skal vække de glemte minder,” siger instruktør Pelle Nordhøj Kann, der med forestillingen gerne vil skildre det enorme indre liv, der gemmer sig hos det demente menneske bag sygdommens tåger.

”Når fortid og nutid bliver sat på standby, er der kun det vidunderlige nærvær her og nu tilbage, og det bliver uhyre vigtigt at have nogle gode, reelle oplevelser sammen. Oplevelser, der ikke nødvendigvis skal strække sig ind i evigheden, men som giver en følelse af reelt samvær,” siger Pelle Nordhøj Kann.

Livet i nuet

Selvom Jens ikke altid er sikker på, om han drømmer, lever eller er midt i et minde, så nyder han ofte i fulde drag det nu, han befinder sig i. Han danser med en smuk kvinde og ønsker, at dansen skal vare evigt. Det viser sig, at han mindes den første dans med sin hustru, mens han faktisk danser med sin højtelskede datter.

Det vækker genklang hos flere af gæsterne blandt publikum.

”Det er så vigtigt for os pårørende at nyde de gode momenter, der kommer op til overfladen,” siger John Jensen og tilføjer, at teaterstykket ramte meget præcist ind i de minder, han har om sin hustru, der døde af Alzheimer for halvandet år siden.

”Vi har også meget fokus på at tage en dag af gangen. Vi nyder at se i et fotoalbum, at få øje på en blomst og være i solskinnet sammen,” siger Janne Nielsen, der så forestillingen sammen med sin demensramte mor.


Janne Nielsen sidder efter forestillingen med sin mor, der deltager i Aktivt Fællesskab sammen med andre yngre demente.

”Vi griner mere, end vi græder”

Et af formålene med at invitere mennesker med demens og deres pårørende til at se teaterstykket ”Husker du?” var at bryde det tabu, der stadig ofte knytter sig til demenslidelserne. Det lykkedes i stor stil, hvis man skal dømme efter den livlige snak omkring kaffebordene i teaterets caféområde, hvor skuespillerne også tog sig tid til at snakke med publikum. Her var både plads til at snakke om det svære og det sjove.

”Som én, der selv er ramt af sygdommen, kan jeg tilføje, at man sagtens kan have det sjovt, når man er i de rigtige hænder,” sagde Hans Henrik Carøe.

Han smiler indforstået til sin sidemand, Christina Blomkvist Nielsen fra Aktivt Fællesskab for yngre demente i Randers Kommune. Hele flokken fra Aktivt Fællesskab var inde og se forestillingen sammen.

”Vores motto er, at vi griner mere, end vi græder, når vi er sammen,” understreger Hans Henrik Carøe.


”Vi griner mere, end vi græder”, siger Hans Henrik Carøe, der deltager i Aktivt fællesskab med andre yngre demente.