Randers Kommune inviterer til 1. spadestik på Fremtidens Åbne Aktivitetshus

Arbejdet med at ombygge Dronningborg Aktivitetscenter til Fremtidens Åbne Aktivitetshus er klar til at gå i gang - du inviteres derfor til 1. spadestik!

31. oktober 2017 - Oprettet af Peder Rasmussen

Ombygningen af Dronningborg Aktivitetscenter (DAC) til Fremtidens Åbne Aktivitetstilbud er klar til at gå i gang. Arbejdet med at skabe Fremtidens Aktivitetshus på handicapområdet er et centralt element i Randers Kommunes handicapplan.

Derfor inviterer Randers Kommune alle interesserede til at overvære, når Louise Høeg, formand for socialudvalget, tager det første spadestik til omformningen af udenomsarealerne på DAC, herunder p-pladserne. 

Det foregår den onsdag 8. november 2017, kl. 13.00 på Dronningborg Aktivitetscenter, Stenaltvej 1, 8930 Randers NØ

Se mere i denne invitation 

"Fremtidens Åbne Aktivitetstilbud" er en arbejdstitel, og hvad husets endelige navn bliver afgøres til foråret, efter en proces hvor der blandt andet bliver lavet afstemninger på kommunens bosteder.