National flagdag for udsendte

Mandag 5. september hyldes tidligere udsendte for deres store indsats i verden. Den nationale flagdag markeres i Randers med musik, sang og taler ved Helligåndshuset på Erik Menveds Plads

National flagdag for Danmarks udsendte 5. september 2016

31. august 2016 - Oprettet af Karen Balling Radmer

Udsendte, som har gjort en stor indsats i verdens brændpunkter, ved kriser eller katastrofer bliver hyldet på den nationale flagdag, som er 5. september. Det gælder enhver form for udsendelse både som politi, beredskab, soldat eller sygeplejer. Alle der vil være med til at hylde de danske udsendte er meget velkomne til at deltage på dagen.

I Randers markeres den nationale flagdag på Erik Menveds Plads i Randers ved Helligåndshuset.

Program:

kl. 16.30: Randers Politiorkester spiller. Der vil være et tale ved regionschef for Totalforsvarsregion Nord- og Midtjylland, oberst Mogens Bech og blive afholdt et minuts stilhed.

kl. 17.30:  Æres- og mindehøjtidelighed i Sct. Mortens Kirke ved sognepræst Søren Dam Kjeldsen.