Ekstraordinært byrådsmøde om skatteforhøjelse

Byrådet i Randers afholder ekstraordinært møde den 1. september 2016. Mødet handler om forslag til skatteforhøjelse.

31. august 2016

Byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen, Velfærdslisten har stillet forslag om at øge de kommunale skatter i Randers Kommune med 263 mio. kr. om året og med afsæt i, at det især er dækningsbidraget for virksomheder, som hæves, mens indkomstbeskatningen skal påvirkes mindst muligt.

Socialdemokratiet har stillet et ændringsforslag ved byrådsmedlem Torben Hansen. Han foreslår, at byrådet ansøger Social- og Indenrigsministeriet om mulighed for sanktionsfri skatteforhøjelse.

Da der er frist for at ansøge om dette i forhold til Social- og Indenrigsministeriet den 2. september 2016, er det nødvendigt med et ekstraordinært møde med henblik på at afklare byrådets holdning.

Byrådsmødet foregår i byrådssalen på Det gamle rådhus kl. 15

Se byrådets dagsorden til ekstraordinært møde 1. september 2016