Cykelstien på Sjællandsgade får ny asfalt

Randers kommune asfalterer cykelstien på Sjællandsgade i perioden 12. september til den 16. september. Alle dage mellem kl. 06.00-18.00.

09. september 2016 - Oprettet af Christian Sloth Olesen

De første to dage går med at fjerne den gamle asfalt, hvorefter der bliver lagt ny asfalt ud.

Parkerede biler skal væk

På grund af asfaltarbejdet vil der være parkering forbudt i begge sider af Sjællandsgade i perioden fra den 12. til den 16. september. Bilerne skal væk, så de ikke får skader, mens arbejdet bliver udført.

Sjællandsgade er ikke spærret for gennemkørsel, mens arbejdet står på, men bilister opfordres til at tage en anden vej. Randers kommune beklager de gener, arbejdet medfører.