Kulinarisk krebsetur ved Alling Å

Lørdag den 27. august fra kl. 14 - 17 har Randers Kommunes signalkrebsegruppe et spændende arrangement, hvor smagsprøver på signalkrebs anrettet på utraditionelle måder præsenteres i samarbejde med to entusiastiske kokke og eventmagere.

Lørdag den 27. august fra kl. 14 er der landlig idyl og signalkrebs på menuen i shelteret ved Alling Å ved Årslev.

19. august 2016 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

”Vi røgter først ruserne med signalkrebs i Alling Å og tilbereder derefter krebsene på bål ved shelteret ved Årslev sammen med kokken Jakob Guldhammer. Der vil blive rig mulighed for hyggelig bålsnak om Alling Å, signalkrebs og smagsprøver på denne fine spise,” fortæller biolog Hanne Wind-Larsen, Randers Kommune.

Der vil blive opkrævet 20 kr. pr. deltager for tilbehør. Eventuelle drikkevarer må deltagerne selv medbringe. Der vil være parkeringsmulighed ved Årslev Forsamlingshus, Hørningvej 6, 8900 Randers SØ. Det tager ca. 15 minutter at gå til shelteret herfra. Det er ikke muligt at køre frem til shelteret.

Tilmelding til arrangementet skal ske til Hanne Wind-Larsen på e-mail hwl@randers.dk senest tirsdag den 23. august.

Mødested er shelterplads ved Årslev/Alling Å, Kallehavevej, 8900 Randers SØ. Brug eventuelt følgende koordinater: Google Maps 56.393385, 10.144826 Kallehavevej, 8960 Randers SØ.

Medbring tøj til vejret og fodtøj der kan tåle at blive vådt.

Yderligere info kan fås hos Hanne Wind-Larsen på e-mail:hwl@randers.dk eller mobil 2544 1686.