7 værker 7 bogstaver på 7 dage

Borgere og erhvervsfolk i Randers kommune sætter handling i kommunens og byens bogstaver - handling som udtrykker det, de oplever Randers er.

De 7 Værker i kæmpeformat

20. august 2016 - Oprettet af Dorthe Dee

Her kan du downloade "De 7 værker" 

Borgere og erhvervsfolk i Randers kommune sætter handling i kommunens og byens bogstaver - handling som udtrykker det, de oplever Randers er.

På 7 dage i byens festuge RandersUgen  blev de syv bogstaver levende i kæmpeformat og fotograferet fra luften af den prisbelønnede fotograf Rasmus Degnbol.

Lørdag 20. august blev bogstaverne afsløret i et over 20 meter langt og 4 meter højt banner.
 
De syv værker er hver især et luftfoto af de syv bogstaver i kommunen R-A-N-D-E-R-S

De 7 Værker samlet

Et R skabt af virkelystne erhvervsfolk, et A bygget af børn fra daginstitutionerne af æsker med alt, hvad der starter med A, et N ud af et gigantisk asfalt action painting, D i fakler efter historiske fortællinger, et kreativt E af lianer, mennesker og dyr i DanmarksParken, R i europaller med unges helt egen fremtidsvision og et S tegnet i Gudenåens vand af både, skibe, kanoer og kajakker. Hvert bogstav skabt i kæmpe format, fotograferet fra luften af fotograf Rasmus Degnbol og omsat til cirka 3x4 meter høje bannere.

Se video fra de syv happenings

Idegruppen bag De syv værker er leder af Randers Egnsteater Peter Westphael, direktør for Randers Kunstmuseum Lise Jeppesen, eventchef Mette Bertelsen, biografdirektør Morten Arnesen, leder af Frivilligværket Louise Brown, kulturdirektør i Randers Kommune Erik Mouritsen, scenograf Sus Haugland og fotograf Søren Pagter.
 
De syv bogstaver er et billede på
R: Virkelyst
A: Børnevenlig
N: Kultur
D: Historie
E: Kreativitet
R: Sin egen
S: Natur