Randers Kommune ruster sig til nye regler

Medarbejderne på arbejdsmarkedsområdet i Randers Kommune har travlt for tiden. I disse uger er de ved at føre de regler ud i livet, som Folketinget besluttede i marts måned omkring kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Mere end 3000 borgere på kontanthjælp skal have vurderet deres sag, og forvaltningens medarbejdere arbejder fokuseret på at lave en grundig, fair og hurtig sagsbehandling

02. juni 2016 - Oprettet af Peder Rasmussen

En række lovændringer, som Folketinget besluttede i marts, får konsekvenser for en stor del af de borgere i Randers Kommune, som modtager kontanthjælp. Derfor er medarbejderne på arbejdsmarkedsområdet lige nu i gang med en manuel gennemgang af samtlige godt 3000 kontanthjælpsmodtagere, fortæller souschef på Ydelseskontoret, Sasia Jeppesen: 

”Det er flere ting, vi har fokus på ved gennemgangen af de her sager. Dels handler det om integrationsydelsen, for hvis en borger ikke har boet i Danmark syv af de seneste otte år, er de ikke berettiget til kontanthjælp, men skal have integrationsydelse. Derudover kigger vi på, hvordan borgerne skal indplaceres i forhold til det nye kontanthjælpeloft. Her er forskellige kriterier i spil. For det første ser vi på om borgerne får den høje kontanthjælpssats, ungesatsen eller om de får integrationsydelse og for det andet om de er enlige eller samlevende, samt om de har børn.” 

Sasia Jeppesen fortæller, at alle berørte borgere i øjeblikket modtager vejledende materiale om de nye regler. Samtidig understreger hun, at reglerne er vedtaget i Folketinget: 

”I det hele taget gør vi os meget umage for at lave en meget grundig sagsbehandling, og vi er meget opmærksomme på, at det her altså har nogle konsekvenser for borgerne. Lovgiverne har ikke gjort det nemt for hverken os eller borgerne, for der er virkelig mange ting at forholde sig til i det her. Men vi kan jo ikke gå ind og kompensere for de regler, som Folketinget har besluttet. Det må vi ikke. Vi er nødt til at være loyale overfor den lov, de har lavet. Men det er vigtigt for os, at alle bliver gjort opmærksomme på reglerne. Vi har fuld forståelse for, at folk er meget sårbare, når det kommer til deres ydelse. Det er jo det, der får deres hverdag til at hænge sammen,” siger hun. 

Integrationsydelse tildeles også danskere

I disse dage dumper der breve ind i e-boksen hos en stor del af kontanthjælpsmodtagerne i Randers Kommune. Det drejer sig i første omgang om vejledende materiale om kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Samtidig udsendes der også brev til de borgere, som sagsgennemgangen viser skal overgå til integrationsydelse, fordi de ikke har boet i Danmark syv af de seneste otte år, fortæller Sasia Jeppesen: 

”Det er primært flygtninge, der er kommet hertil de seneste år, der vil blive berørt af dette. Men faktisk er der også en del danskere, der vil blive berørt, hvis de eksempelvis har arbejdet et par år i Australien, eller at andet sted udenfor EU. Så der er nok nogen, der vil blive overrasket over, at de overgår til integrationsydelse, bare fordi de var ude at rejse i et par år efter gymnasiet.” 

Medarbejdere fra Ydelseskontoret har lavet opsøgende arbejde, fx på sprogskolen, hvor reglerne er blevet gennemgået med hjælp fra en tolk. Det har givet borgerne mulighed for at stille spørgsmål, hvis der var noget, de var i tvivl om, og de har fået forklaret, hvad de nye regler betyder for dem.

 

Forskellige kontanthjælpslofter

Med kontanthjælpsloftet, som får virkning fra 1. oktober, er der lavet et samlet loft over den ydelse kontanthjælpsmodtagere kan få udbetalt. Loftet dækker både over kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, særlig støtte til boligudgifter og boligstøtte samt tillæg som aktivitetstillæg og barselstillæg. Til gengæld tælles fx dansk-tillægget, børneydelser og fripladsordning ikke med, og kan således overstige kontanthjælpsloftet. 

”Loftet er differentieret for hver enkelt målgruppe. Dels skal vi se på, om borgerne får den høje kontanthjælpssats, om de får ungesatsen eller om de er på integrationsydelse og dels om de er samlevende/gift eller enlige, samt om de har børn – og hvor mange. Så der bliver ikke ét samlet kontanthjælpsloft men en masse forskellige lofter, som er afhængige af de her kriterier”, forklarer Sasia Jeppesen, og fortsætter: 

”Vores helt store kommunikative udfordring i forhold til borgerne er, at når de indplaceres på kontanthjælpsloftet, skal vi vurdere, om de er samlevende eller reelt enlige. Det er jo ikke mere end et halvt år siden, at reglerne om gensidig forsørgerpligt mellem samlevende blev fjernet. Nu skal vi så skrive ud til nogle borgere ”Hej igen. Kan I huske os? Der var noget med gensidig forsørgerpligt mellem samlevende. Nu kommer der noget nyt.” 

De nye regler indebærer ikke en gensidig forsørgelsespligt og definitionen af samlevende er ny i forhold til den, der blev brugt i forbindelse med reglerne om gensidig forsørgerpligt. Den nye, er den som også bliver benyttet i børnetilskudsloven: 

”Hvis der bor to voksne på adressen, som har fælles husførelse, og principielt kan indgå ægteskab, så er de samlevende,” siger Sasia Jeppsen, der forventer, at nogle borgere vil være uforstående overfor de nye regler: 

”Når vi sender de her breve ud, vil der selvfølgelig være nogle, der tænker, at vi er gået helt fra snøvsen heroppe. Det er jo som sagt ikke mere end ca. et halvt år siden, at reglerne om gensidig forsørgerpligt mellem samlevende blev ophævet. Mange borgere har måske lige været hårdt økonomisk ramt af de gamle regler, og så skriver vi til dem, at der kommer et nyt samleverbegreb. Det er jo ikke sjovt. Og faktisk kan man, som reglerne er nu, risikere, at man sidste år har fået en vurdering, der hed at man ikke var samlevende og nu få at vide, at man er samlevende, eftersom vi arbejder ud fra en ny definition.” 

Det er ikke ubetydelige beløb, som nogle kontanthjælpsmodtagere vil miste som følge af kontanthjælpsloftet. Ydelseskontoret har lavet beregninger, der viser, at nogle borgere på kontanthjælp kan miste mellem 2-3000 kroner om måneden på grund af kontanthjælpsloftet.

 

Alle der kan, skal arbejde 225 timer om året

Jobcenter Randers afgør ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerne, om de skal være omfatte af 225-timerreglen. Hvis jobcenteret vurderer at en borger kan arbejde 225 timer på et år, bliver han eller hun omfattet af 225-timersreglen, fortæller Sasia Jeppesen: 

”Hvis man er omfattet af 225-timersreglen, skal man have et ordinært arbejde i mindst 225 timer indenfor et kalenderår. Det er et krav, at man er ansat på ordinære vilkår og til en løn, som ikke adskiller sig væsentligt fra branchens lønninger. Om man arbejder alle 225 timer i løbet af seks uger, arbejder 5-6 timer om ugen hele året eller fordeler dem på en anden måde er underordnet. Man skal bare sørge for at have arbejdet 225 timer indenfor de seneste 12 måneder,” siger souschefen. 

Der er forskellige sanktioner for borgere, der ikke lever op til kravet om 225 timers arbejde. Reglen rammer hårdest for ægtepar, hvor den ene ikke opfylder 255-timerforpligtelsen. Her vil ægteparret få reduceret deres samlede ydelse, så de i alt får, hvad der svarer til voksensats. For ugifte kontanthjælpsmodtagere over 30 år vil ydelsen blive reduceret med 1000 kroner om måneden, imens kontanthjælpsmodtagere under 30 vil få deres ydelse reduceret med 500 kroner. Ugifte, der modtager uddannelseshjælp eller integrationsydelse, vil ikke få skåret i deres ydelse.