Randers Kommune ønsker flere billige boliger

Flere og flere borgere har ikke råd til de eksisterende boliger. Derfor har Randers sammen med fem andre kommuner søgt om at blive frikommune, som giver mulighed for at udfordre den eksisterende lovgivning i ønsket om at skabe flere billige boliger og fleksible boligløsninger til fx udsatte borgere, studerende og flygtninge.

02. juni 2016 - Oprettet af Christian Sloth Olesen

Randers, Høje Tåstrup, Roskilde, København, Favrskov og Aarhus Kommune ansøger nu Social- og Indenrigsministeriet om at indgå i et frikommunenetværk, som skal afprøve nye muligheder for at skabe flere billige boliger i kommunerne og sikre bedre sammenhæng mellem de sociale indsatser og boligløsninger for borgere med lav betalingsevne.

 

Rift om billige boliger

Der har de seneste år været mere og mere rift om de billige boliger i kommunerne bl.a. fordi flere mennesker er kommet på lave sociale ydelser. Det er især udsatte borgere, borgere med lav indkomst, studerende, hjemløse og flygtninge, der har svært ved at finde en bolig, som de kan betale. Samtidig er udbuddet af billige boliger faldet bl.a. på grund af moderniseringer især i de større byer.

”I Randers har vi et tæt samarbejde med boligorganisationerne for at finde løsninger på udfordringen med at skaffe flere billige boliger. Men vi bliver ofte begrænset af de eksisterende regler, og dem vil vi derfor gerne udfordre som frikommune,” siger Claus Omann Jensen, der er borgmester i Randers Kommune.

 

Nye løsninger skal findes

Ambitionen med frikommuneforsøget er, at kommunerne i højere grad kan støtte den enkelte borger til at blive selvhjulpen i egen bolig. På længere sigt skal støtten til borgeren i egen bolig sikre, at han eller hun så vidt muligt får magt over eget liv, får en uddannelse eller arbejde. Denne udvikling vil ikke kun gavne den enkelte, men også kommunernes økonomi og sammenhængskraften i samfundet.

De seks kommuner peger blandt andet på behovet for, at kommunen kan give et midlertidigt huslejetilskud til borgere. Dels kan flere boliger komme i spil via kommunernes anvisningsret, og dels kan borgeren komme videre med livet i egen bolig. Det kan være en stor hjælp for mennesker, der fx har været i et botilbud på grund af en psykisk lidelse, men nu er rask nok til at klare sig selv i egen bolig. Det kan også være et menneske, der har været hjemløs, og som nu med lidt midlertidig boligstøtte kan komme på ret køl.

Kommunerne ser også et behov for at bruge midlertidige lejekontrakter, inden borgeren tilbydes en mere varig løsning. Det kan være en borger i et bomiljø, som arbejder hen imod at bo i egen bolig. Eller det kan være i forbindelse med udredning af en borger, som kommunen gerne vil følge i en periode for at sikre, at borgeren får det rigtige tilbud.

Der kan også være behov for dispensationer fra eksisterende lovgivning for at kunne afprøve nye boligformer fx etablere boliger med en midlertidig placering eller dispensation for krav til byggeri, som fordyrer boligen væsentligt, når målgrupper har lav betalingsevne.