Prøv en kajak på Randers Fjord

Har du lyst til at prøve at sejle kajak? Så kom forbi Udbyhøj Strand og lystbådehavn på lørdag den 11. juni mellem klokken 10 og 15. Her kan du få hjælp af en professionel instruktør fra Green Adventure og måske få smag for kajaksejlads.

08. juni 2016 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Det er gratis at prøve, og selv de små kan komme med i en toerkajak.

Mødestedet er ved vandkanten. Husk tøj til vejret og vandet. Der er mulighed for at købe middagsmad i Kabyssen på lystbådehavnen.

Det er Randers Kommune, miljø og teknik, som står for Blå Flag-eventen i samarbejde med Udbyhøj Lystbådehavn og de lokale borgerforeninger. Turleder er havnefoged Christian Heibel Godsk.

Udbyhøj Strand er igen i 2016 tildelt det Blå Flag, der gives til strande med kvalitet og rent badevand.

Du kan få yderligere information om natur og naturture i Randers Kommune på www.natur.randers.dk

Yderligere info hos havnefoged Christian Heibel Godsk på 2047 3682 eller Martin Tranholm Frøst, Randers Kommune på tlf. 8915 1691.