Fugle og landskab ved Gjessinggård

Tirsdag den 14. juni fra kl. 9 - 13 har Randers Kommune, Natur og Miljø fået mulighed for at arrangere en tur gennem det smukke landskab omkring Tvede Å ved Gjessinggård.

09. juni 2016 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen

Med start ved hovedgården vandres en tur gennem ådalen mod Randers Fjord. Undervejs passeres fugletårnet i Øster Tørslev Kær, hvorfra man kan nyde udsigten mod fjorden.

Tilbageturen går gennem Hungstrup Skov. Området huser en stor variation af fugle med bl.a. mange rovfugle og forskellige sangfugle.

Turens længde er ca. 8 kilometer. Mødestedet er ved Gjessinggård, Udbyhøjvej 496. Parkering ved avlsbygningerne.

Husk at medbringe varme drikke efter behov, kikkert og fodtøj, der kan tåle vand - det kan være vådt på mark- og skovvejene. Der holdes pause ved fugletårnet.

Turledere er Lars Tom-Petersen og Benny Kristensen samt Randers Kommunes naturvejleder Lars Maagaard.


Tirsdag den 14. juni er der mulighed for at opleve det smukke landskab omkring Tvede Å ved Gjessinggård, Øster Tørslev Kær og Hungstrup Skov. Pausen holdes ved fugletårnet i Øster Tørslev Kær