Badevand har fået sydlandske temperaturer

Det gode sommervejr i slutningen af maj og begyndelsen af juni har fået badevandet ved Udbyhøj Strand og Lystbådehavn op på sydlandske temperaturer

03. juni 2016 - Oprettet af Kenneth Sørensen

Fredag blev der målt hele 24 grader i det stille vand fra Randers Fjord.

Det lokkede mange lokale badegæster ud på den fine sandstrand, som for femte år i træk har fået Friluftsrådets Blå Flag.

Læs mere på hjemmesiden for Udbyhøj Lystbådehavn

Randers Kommune har klargjort stranden lige inden badesæsonen ved at fjerne marehalm og andre generende gevækster - for dermed at få den fineste sandstrand.

Fredagens badevandsmåling var en test forud for den egentlige sæson, som begynder til skolernes sommerferie. 

Udbyhøj Strand er en del af TV 2 Vejrets badevandspatrulje. Det betyder at havnefogeden hver dag kl. 12 i skolernes sommerferie vil måle temperaturen på badevandet.