Aftentur langs Alling Å

Det er nu snart 3 år siden, at daværende miljøminister Ida Auken indviede den genslyngede Alling Å på strækningen ved Årslev. I den anledning er der tirsdag den 14. juni fra kl. 18.30 - 21 en rundvandring i bræmmen langs den restaurerede å fra shelterpladsen ved Årslev. Undervejs vil der blive fortalt om åens forvandling, naturen og kulturen.

Foto fra indvielsen af den nyslyngede Alling Å.

09. juni 2016 - Oprettet af Kim Brandt Thomsen


På aftenens tur kan deltagerne opleve, hvordan Alling Å har forvandlet sig og se på den nye natur, der er opstået i forbindelse med projektet. Turleder, biolog Hanne Wind-Larsen, Randers Kommune, vil også komme ind på de udfordringer et naturgenopretningsprojekt giver.

Aftenens vandretur er på ca. 5 kilometer. Mødested er shelterpladsen ved Årslev/Alling Å, Kallehavevej, 8900 Randers SØ. Brug evt. følgende koordinater i GoogleMaps: 56.393385,10.144826 Kallehavevej 8960 Randers SØ. Der er parkeringsmulighed ved Årslev Forsamlingshus, Hørningvej 6, 8900 Randers SØ.

Husk tøj til vejret og fodtøj der kan tåle at blive vådt.

Arrangør er Randers Kommune, Natur.

Yderligere info: Hanne Wind-Larsen, e-mail:hwl@randers.dk / mobil 25 44 16 86.


Sådan så Alling Å ud, da den var nyslynget. Tirsdag aften kan du opleve, hvordan den har udviklet sig siden.