Cykelstien på Århusvej får ny asfalt

I perioden onsdag den 11. maj til fredag den 27. maj får cykelstien på Århusvej fra Grenåvej og ud til Haraldsvej ny asfaltbelægning. Belægningen bliver skiftet i begge retninger.

10. maj 2016 - Oprettet af Christian Sloth Olesen

Den gamle asfalt bliver fræset væk i perioden frem til den 17. maj, hvorefter den ny asfalt bliver lagt på.

I forbindelse med arbejdet, vil cykelstien være spærret i etaper, hvor cyklister og gående bliver henvist til modsatte side.

Det er firmaet Lemminkainen A/S, der udfører arbejdet for Randers Kommune.