Ny værdighedspolitik skaber ekstra aktiviteter på ældreområdet

Randers Byråd vedtog mandag den 7. marts 2016 en ny værdighedspolitik. Politikken udspringer af, at Folketinget har afsat 1 milliarder kroner årligt til ekstra aktiviteter på ældreområdet, hvoraf Randers Kommunes andel er på 17.6 millioner kroner.

07. marts 2016 - Oprettet af Christian Sloth Olesen

Værdighedspolitikken beskriver mulige handlinger i forhold til livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring samt en værdig død.

Politikken tager afsæt i Randers Kommunes ældrepolitik og udspringer af, at Folketinget har afsat 1 milliarder kroner årligt til ekstra aktiviteter på ældreområdet. Heraf er Randers Kommunes andel 17.6 millioner kroner.

Hent Randers Kommunes værdighedspolitik

Sammen med politikken vedtog byrådet også en plan for, hvordan de ekstra 17.6 millioner kroner skal bruges. Her var der et enkelt ændringsforslag fremsat af sundheds- og omsorgsudvalget; nemlig at der afsættes midler til flere hænder i plejen og på aktivitetsområdet som følger:

Fordeling af midlerne 2016 2017
Aktivitetsområdet 750.000 kroner 1.500.000 kroner
Plejen på centrene 2.850.000 kroner 4.730.000 kroner

 

Hent planen for udmøntning af midler

Forslaget blev vedtaget med 30 stemmer for. Velfærdslisten stemte imod.

Læs mere om sagen på byrådets dagsorden