Fokus på flygtningebørn og tandpleje

Formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Leif Gade, har netop bedt om en redegørelse, efter at Randers Amtsavis i flere artikler har sat fokus på flygtningebørns omfattende behov for tandpleje. Sagen bliver taget op på førstkommende udvalgsmøde tirsdag d. 5. april 2016.

30. marts 2016 - Oprettet af Marie Have Qvist

I en række artikler har Randers Amtsavis sat fokus på, at nogle flygtningefamilier har både et stort behov for tandbehandling og oplysning om forebyggende tandpleje.

”Vi er i forvejen opmærksomme på, at tandpleje og tandbehandlinger kan være en stor udfordring for flygtningefamilier, og at flygtninge har brug for ekstra hjælp og støtte – både til oplysning om daglig tandpleje og i særdeleshed til behandlingskrævende tilfælde hos børnene,” siger Leif Gade, formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Randers Kommune. Derfor har han allerede bedt om en redegørelse for økonomi og nuværende indsatser, og sagen bliver taget op i Sundheds- og Omsorgsudvalget tirsdag d. 5. april 2016.

Se redegørelsen til byrådet her

Behovet for tolk varierer

Traditionen for at børste mælketænder er i mange kulturer ikke-eksisterende, og pleje af det blivende tandsæt kan også være meget mangelfuld. Derfor ligger der ofte et stort arbejde i at undervise både børn og forældre fra flygtningefamilier i god tandpleje.

I artiklerne har Randers Amtsavis fremlagt kritik af, at Tandplejen i Randers Kommune ikke gør nok for at overvinde den sproglige barriere, hvis flygtningene hverken taler dansk eller engelsk. Det forundrer overtandlæge Lars Høvenhoff.

I tandplejen bliver der arbejdet med at illustrere god forebyggende tandpleje gennem billeder, tegnsprog og kommunikation på engelsk, når det giver mening. Erfaringerne med den metode er gode.

”Vi oplever, at metoden ikke giver anledning til dårlige oplevelser hos tandlægen. Billeder og tegnsprog virker godt. Men hvis vi skal bore eller trække tænder ud, så anvender vi konsekvent en tolk – både fordi det er behandlinger, der kræver informeret samtykke, og fordi vi skal være helt sikre på, at alt hvad vi siger, bliver forstået, ” understreger overtandlæge Lars Høvenhoff.

Han oplyser desuden, at der altid vil være mulighed for at aftale et nyt møde med tilstedeværelse af en tolk, hvis en familie ikke forstår vejledningen hos tandplejen.

Særlig indsats for flygtningefamilier

I tandplejen i Randers Kommune har man længe været opmærksom på den særlige udfordring, der er forbundet med dårlig tandstatus hos personer, der kommer fra kulturer, hvor der ikke er tradition for tandhygiejne. Derfor er der søsat flere projekter om tandpleje og udbygget samarbejde med skoler i Nordbyen, hvor man særligt oplever problemer med daglig tandpleje.

Alligevel er der lærere, som oplever flygtningebørn med en frygt for at gå til den kommunale tandpleje, og i udtalelser til medierne tilskriver de problemerne forståelsesvanskeligheder mellem tandplejens personale, børn og forældre.

”Det er rigtig ærgerligt, at de pågældende lærere ikke har drøftet deres bekymringer med ledelsen. Vi ønsker at tage hånd om de udfordringer, vores medarbejdere oplever, men det kan vi naturligvis kun gøre, hvis de fortæller os om dem,” siger direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg, Erik Mouritsen.

Erik Mouritsen vil sørge for, at lærere, tandplejens medarbejdere og ledelse kan indgå i en konstruktiv dialog om emnet snarest muligt.