Anderledes kampagne skal få flere til at tænde cykellygten

Mørket er så småt ved at sænke sig over Danmark, og det er nu, cykellygten skal tages i brug. Ny kampagne med vejplakater med lys i og røde og gule farver på cykelsymboler i stierne skal få flere til at huske lyset, når de begiver sig ud i mørket

Lysende vejskilet minder cyklister i Randers om at tænde for cykellygterne

20. oktober 2015 - Oprettet af Britt Møller

Mørket er så småt ved at sænke sig over Danmark, og det er nu, cykellygten skal tages i brug. Ny kampagne med vejplakater med lys i og røde og gule farver på cykelsymboler i stierne skal få flere til at huske lyset, når de begiver sig ud i mørket.

Selvom mange cyklister er gode til at huske cykellygten, skal endnu flere til at tænde lygterne.  Det mener Randers Cykelby, der har iværksat en anderledes kampagne ved navn ”SE MIG.”

”Bruger du ikke din cykellygte, er det umuligt for den øvrige trafik at se dig. Det kan meget hurtigt skabe farlige situationer, der nemt kan undgås. Derfor vil vi gerne have flere til at huske cykellygten og på den måde sikre, at det er sikkert at cykle fra og til skole, arbejde eller hvor man nu skal hen,” forklarer projektleder Birgit Berggrein fra Randers Cykelby.

Kampagnen er primært fokuseret i Assentoft, Langå og Spentrup, der er med i cykelprojektet, ”Hverdagscykling i oplandsbyer,” der skal få flere borgere i de tre byer i sadlen. Derudover kører lygtekampagnen på udvalgte steder i Randers:

”Kampagnen forsøger på en ny og anderledes måde, at få gjort alle borgere opmærksomme på, at det er vigtigt, at de husker at bruge deres cykellygter. Vi uddeler saddelbetræk, tilføjer ”lys” i de rigtige farver på allerede eksisterende cykelsymboler i cykelstierne og sætter særlige plakater op, der lyser op i mørket,” siger Birgit Berggrein.