Dialog bedre end sagsbehandling

I Randers Kommune har Miljø og Teknik haft succes med at droppe de tunge papirgange og i stedet samarbejde med landbrugets egen organisation i sager om naturbeskyttelse. Resultatet er sparet tid og mere tilfredse landmænd.

21. september 2015 - Oprettet af Steven Holst

”Når man ser den der hvide bil fra kommunen, der holder i gården, så er man allerede lidt i forsvarsposition.” Sådan beskriver formanden for Landboforeningen Kronjylland, Christian Jensen, den fornemmelse, man som landmand kan have, når kommunen kommer på kontrolbesøg. Det er kommunens opgave at sikre, at Naturbeskyttelsesloven bliver overholdt, og at den beskyttede natur – de såkaldte §3 arealer – ikke bliver forandret.

Dialog med egen organisation
Overholdelsen af loven sikrer kommunen bl.a. ved at undersøge luftfotos samt ved at gennemføre kontrolbesøg hos lodsejerne. Men som noget nyt har Randers Kommune forsøgt sig med et samarbejde med Landboforeningen Kronjylland i en række sager, hvor Naturstyrelsen har pålagt kommunen at gribe ind for at sikre de beskyttede områder. Samarbejdet betyder, at landmændene i første omgang er blevet kontaktet af en person fra deres egen landboforening, som har forklaret sagens sammenhæng, inden kommunen er gået ind i sagen. Og den fremgangsmåde bliver godt modtaget hos svineproducent Allan Andreassen:
”Det var rigtig godt med den snak med landboforeningens formand. Så føler man mere, at tingene går via dialogens vej,” fortæller han.

Tilsåning af beskyttet område
Allan Andreassens brøde var tilsåning af et §3-areal, som ikke måtte dyrkes. Derfor skulle afgrøden fjernes igen. Efter at han havde snakket med sin egen formand kunne resten af sagen klares ved et kort besøg af en af Randers Kommunes biologer og en efterfølgende mailudveksling.
”Jeg anede jo ikke uråd om det §3-areal,” siger Allan Andreassen og tilføjer:
”Nogle gange rykker grænserne for §3-områderne sig, og det skal man som landmand være opmærksom på. Men der er mange regler, og det kan være vanskeligt at holde styr på det hele.” Det synspunkt støttes af landboforeningen, og netop derfor har det betydning, at landbrugets egen organisation melder sig på banen i disse sager:
”Vi ved hvordan landmænd reagerer,” siger landboformand Christian Jensen og tilføjer:
”Jeg er ikke konfliktløser – jeg er blot budbringer. Vi gør bare, at pulsen ikke stiger – at man ikke føler sig anklaget på forhånd – når kommunen henvender sig,” forklarer han.

Dialog bliver lettere
Indtil videre har Randers Kommune og Landboforeningen Kronjylland haft en række positive oplevelser med samarbejdet. Hos Randers Kommune glæder chef for Natur og Miljø, Nels G. Markussen, sig over, at landboforeningen er med til at berede vejen for kommunens sagsbehandlere:
”Normalt ville vi enten tage på kontrolbesøg eller sende breve til lodsejere, som overtræder reglerne. Men det er vores klare indtryk, at når landboforeningen har henvendt sig først, så går vores dialog med lodsejerne lettere, og de føler sig bedre behandlet,” forklarer han. Samtidig sparer kommunen arbejdstid, når sagerne kan løses efter en kort dialog.
”Vi kan jo ikke gå ind i en dialog om loven. Den skal holdes. Men måden, vi møder landmanden på, betyder meget for resultatet og det kan jeg sagtens forstå,” fastslår Nels G. Markussen, der håber, at samarbejdet med landbrugets organisationer kan fastholdes og udbygges.

Spørg kommunen først
De mest almindelige overtrædelser af naturbeskyttelsesloven er opdyrkning af uopdyrkede arealer og opfyldning af moser og vandhuller. For at skabe større synlighed om naturbeskyttelsen har Randers Kommune i efteråret 2015 iværksat en kampagne, der skal gøre lodsejere opmærksomme på §3-områder og deres anvendelse. Kampagnens budskab er en opfordring til at kontakte kommunen, inden man pløjer uopdyrkede arealer op eller fylder mosen op med jord.