Diabetes koster kræfter og kroner

Et nyt studie viser, at sygdommen diabetes koster det danske samfund 31, 8 milliarder om året. Samtidig er det en lidelse, der kan have store omkostninger for de mennesker, der hver dag må leve med sygdommen. Heldigvis er der råd for begge dele, for når diabetikere får det bedre, så koster de som regel samfundet mindre.

”Mit liv tog en drejning, da jeg endelig fandt motivationen og fik de rigtige redskaber til at tackle min sygdom,” fortæller Otto Pedersen, der i dag har tabt 15 kilo i et stille og roligt tempo.

17. september 2015 - Oprettet af Marie Have Qvist

Otto Pedersen parkerer sin bil ved indhegningen, hvor de vilde bisonokser går i det sydvestlige Randers ved Gudenåen. Ud af bilen springer en frisk og logrende labrador ved navn Boxy, som hjemmevandt vender snuden i retningen mod en længere udflugt i Vorup Enge, som strækker sig ind til Randers Regnskov. Det er en god gåtur på 6-7 km., og den går Otto og Boxy gerne sammen.

”Jeg har vejet 109 kilo. Jeg var træt, trist og havde det så fysisk dårligt, at jeg troede, jeg havde kræft,” fortæller Otto Pedersen om tiden før han fik konstateret diabetes 2 for mere end 25 år siden.

Symptomerne stoppede dog ikke på trods af forskellig behandling, og igennem sit liv har han haft problemer med smerter, uro i kroppen, søvnbesvær, overvægt og mangel på energi og overskud – typiske følgevirkninger af sygdommen diabetes.

På denne sensommerdag i Vorup Enge er det dog svært at forstille sig, at den smilende og energiske mand har været så langt nede.

”Mit liv tog en drejning, da jeg endelig fandt motivationen og fik de rigtige redskaber til at tackle min sygdom,” fortæller Otto Pedersen, der i dag har tabt 15 kilo i et stille og roligt tempo.

Uddannelse kan spare penge

Diabetes kan have store personlige omkostninger for mennesket med sygdommen, men det har også store økonomiske omkostninger for samfundet. Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser, at den årlige regning på den voksende diabetes epidemi løber op i 31,8 milliarder danske kroner om året.

Det har fået Diabetesforeningens administrerende direktør, Henrik Nedergaard, til at foreslå en revideret national handleplan på diabetesområdet, og den indeholder blandt andet en anbefaling om et øget fokus på patientuddannelse.

Det er netop, hvad Otto Pedersen har været igennem. Han begyndte i et forløb for borgere med type 2 diabetes i Randers Sundhedscenter for godt et år siden, og her mødte han ligesindede og fik professionel støtte til at lave de livsstilsændringer, der skulle til for at få en bedre hverdag med færre symptomer.

”Otto er et godt eksempel på, hvordan man kan få et bedre liv med type 2 diabetes, og når man bliver bedre til at tage vare på sige selv, så bliver man som oftest mindre afhængig af det offentliges hjælp,” fortæller Mette Gert Kandborg, fysioterapeut på Randers Sundhedscenter og en af aktørerne bag diabetesforløbet.

Den helt store post i den nationale diabetesregning produktivitetstab på 13,2 milliarder, som blandt andet dækker over, at diabetespatienter har højere arbejdsløshed og mere sygefravær. Derudover er der også store omkostninger i plejesektoren og i sundhedsvæsenet.

Få det nu tjekket

En af de andre indsatser, som Diabetesforeningen foreslår i den nationale handleplan, er større fokus på tidlig opsporing. Man estimerer, at cirka 200.000 danskere i dag har diabetes uden at vide det.

Sundhedsaktørerne bag diabetesforløbet i Randers Sundhedscenter vil i den forbindelse gerne slå et slag for, at man selv tager initiativ til at få et lægetjek, hvis man har problemer med overvægt og oplever symptomer som træthed, udtalt tørst, hyppig vandladning, kvalme, kløe, uro i kroppen, smerter og søvnbesvær.  

”Vi vil gerne opfordre alle, der har den mindste mistanke om, at de kunne have diabetes, til at opsøge egen læge og få det undersøgt. Hvis de har diabetes 2 eller forstadier til sygdommen, kan de få en henvisning og komme ned til os, før tilstanden får en for stor indvirkning på deres helbred og hverdag,” siger Mette Gert Kandborg.

Når man har fået diagnosen diabetes 2, er man også langt bedre stillet end de mange, der har sygdommen uden at vide det. Med et godt kendskab til behandlingen har man chancen for at passe godt på sit helbred. Det giver mulighed for et bedre helbred og for at undgå de følgesygdomme, som mange diabetikere må leve med.

Et bedre liv med diabetes

Otto Pedersen og den logrende sorte labrador Boxy traver igennem den smukke randrusianske natur med god energi – et af de mange udtryk for Ottos nye livsstil. Hans vægt er stadig nedadgående, han sover godt om natten, og han har overskud til at lege med sine børnebørn.

Han oplever stadig periode, hvor det er svært, og hvor han kortvarigt falder tilbage i de gamle mønstre, som han ellers har fået brudt. Så kræver det en ny indsats for at komme tilbage på rette spor, og nu har han redskaberne til at gøre det rigtige. Ottos opfordring til andre mennesker i samme situation er klar:

”Det er vigtigt at stille sig selv spørgsmålet: ’Er du tilfreds med dig selv og dit liv?’ Og hvis du ikke er, så gør noget ved det!” siger Otto Pedersen.

Han understreger også, at den vigtigste forudsætning for en ændring er den personlige motivation og lyst til at sætte gang i en forandring.

”Jeg fik den rigtige støtte og vejledning i forløbet på Randers Sundhedscenter til at arbejde mod at nå mine mål, men hvis jeg ikke havde haft motivationen, så tror jeg ikke, det var lykkedes,” siger Otto Pedersen.

Diabetesforeningens forlag til national handleplan på diabetesområdet

  • Tidlig opsporing – 200.000 danskere har diabetes uden at vide det. De skal findes og diagnosticeres.
  • Styrkelse af almen praksis; den praktiserende læge er en helt afgørende medspiller i behandlingen af især type 2-patienterne.
  • Kontroller skal klares samme dag under samme tag.
  • Styrk patientuddannelse – patienterne skal klædes på til den helt centrale egenomsorg.

Fakta om diabetes

  • Diabetes er en kronisk sygdom, som kan ramme både børn og voksne, tykke og tynde. 290.000 danskere har fået diagnosen typen 2-diabetes.
  • Diabetes er arveligt – hvis en af dine forældre har diabetes 2, er din risiko for at udvikle sygdommen øget cirka 40 procent, og hvis begge dine forældre har sygdommen, stiger din risiko til cirka 80 procent.
  • På diabetesforeningens hjemmeside diabetes.dk kan du teste din risiko for diabetes.
  • På Randers Sundhedscenter kan man komme på diabetesforløb, hvor man bliver undervist og får vejledning og støtte til at nå sine mål om en sundere livsstil.